Physalis peruviana, en flerårig stor urt som stammer fn Andesbjergene. Dyrkes nu også i Asien, Australien og Sydafrika. De blommestore søde frugter skjules helt af det tørre, tynde blomsterbæger.
Ananaskirsebær - Italien.
Anariaskirsebær,. også kaldet Phyzalis, har intet at gøre med hverken ananas eller kirsebær. Bortset fra, at størrelsen på det orange-gule bær er den sanune som på et kirsebær. Ananaskirsebær hører til natskyggefamilien, dyrkes i troperne og subtroperne, og minder i udseende om de "japanske lygter", som dyrkes i mange staudebede. Det syrligt, søde og stærke bær ligger nemlig beskytteti et blomsterhylster, der har form som en kinesisk lampe.
Ananaskirsebær kan både spises, som de er og bruges til marmelade, tærte eller kompot. Prøv dem når du ser dem. De kommer kun lejlighedsvis til landet.
Ananaskirsebærret tilhører natskyggefamilien (Solanaceae), og af anvendte synonymer findes jødekirsebær og physalis.
Ananaskirsebærret stammer fra Syd- og Mellemamerika, hvor dets plante er blevet dyrket helt tilbage af inkaerne. Dyrkningen af planten blev spredt langs de vigtigste skibsruter, da ananaskirsebær pga. sit høje indhold af C-vitamin blev anvendt som middel mod skørbug. På denne måde er ananaskirsebærret blevet spredt til Kap det Gode Håb, hvorfra det har fået sit engelske navn Cape Gooseberry.
I dag dyrkes ananaskirsebær overalt i verden, hvor klimaet tillader det.
Planten er en slyngplante og hver enkelt bær er lukket inde i et lysebrunt hylster eller svøb (et forstørret blomsterbæger), som ligner bægeret hos prydplanten, japanske lygter.
Ananaskirsebær er gule eller grøn-gule bær på størrelse med kirsebær. Skallen er glat og det saftige frugtkød er gulligt med mange små bløde kerner. Smagen er syrlig-sød og kan minde lidt om stikkelsbær.
Betydning i kosten
Ananaskirsebær indeholder væsentlige mængder af C-vitamin og jern.
Opbevaring og holdbarhed
1-2 måneder ved 12-15°C.