Bladselleri

Bladselleris historie er identisk med knoldselleris og bladsellerien menes at være den oprindelige kulturform for selleri. Til forskel fra knoldselleri udvikler den dog ingen knold, men kraftige bladstilke, der kan, bleges ved tildækning, og så kaldes planten blegselleri.
På engelsk kalder man bladselleri for celery og knoldsellerien for celeriac. I det gamle Ægypten, Grækenland og Rom brugtes bladselleri både til madlavning og i lægekunst. I Homers »Odysseen« omtales en plante, Selinon, som menes at være bladselleri.
Bladselleri findes i ca 30 arter og de typer vi kender idag, er et resultat af en forædlingsproces foretaget i Italien i det 16. årh. De 2 typer, vi benytter herhjemme, den gule og den grønne, er udviklet på baggrund af amerikanske sorter.
I USA er bladselleri en populær spise, hvor bladene indtages rå og gerne som appetitvækker før morgenmaden.
Den karakteristiske smag skyldes æteriske olier, som varierer fra art til art.
På grund af sin stærkt krydrede duft har bladselleri også været anvendt som begravelsesplante, ligesom man har ment, at dens stærke aroma har virket ophidsende og derfor været et virksomt elskovsmiddel.

Tilberedning: Bladselleriens stængler pilles fra hinanden, skylles godt og rodenden skæres fra. Både stilke og blade kan bruges i madlavningen.
Hvis de yderste stængler er grove. kan man ribbe eller skrælle dem.
Bladselleri er anvendelig i enhver salat og har stilken tabt sin sprødhed, kan den lægges i iskoldt vand (en 1/2 times tid), så genvinder den sin karakter.
Bruger man den i sammenkogte retter, skal den ikke koges med for længe, da den så bliver blød og slap. Giv den højst en 3 minutters tid, så den er let sprød og knasende når man spiser den.
Bladselleri kan holde sig i køleskab i flere uger, hvis den er pakket passende ned i en plastpose.