Chokolade.

nydelsesmiddel fremstillet af bønner fra kakaotræet, Theobroma cacao. Chocolade betegnede indtil midten af 1800-tallet en varm drik, først herefter fik det tillige betydningen spisechocolade. Chocolade har pga. den høje fedtprocent og meget sukker et stort kalorieindhold. Det indeholder desuden mindre mængder af teobromin, koffein og thyramin, som alle virker stimulerende på centralnervesystemet. Efter plukning gennemgår bønnerne en for aromadannelsen vigtig gæring hvorefter de tørres og ristes, hvilket giver bønnerne den endelige karakteristiske smag. Efter en formaling kan kakaomassen enten skilles i kakaopulver og kakaosmør eller forarbejdes til fast chocolade. Ved tilsætning af yderligere kakaosmør, sukker, vanilje og lecitin fremstilles spisechocolade, som støbes i form. Mørk chocolade indeholder minimum 43% kakaomasse, mælkechocolade op til 25% tørmælk, mens hvid chocolade er mælke chocolade fremstillet af kakaosmør uden indhold af kakaomasse, og som derfor savner såvel kakaobønnens aroma som farve. Chocolade stammer oprindelig fra Mellemamerika, hvor aztekerne anvendte det til fremstilling af en kostbar, usødet varm eller kold drik, som de krydrede med bl.a. chili, kanel og vanilje. Her anvendes chocolade desuden stadig som krydderi i mad. Spanierne bragte chocolade med til Europa, men drikken blev ikke populær, før man i midten af 1600-tallet begyndte at tilsætte sukker. Hollænderen Conrad J. van Houten udviklede i 1828 maskineri til at udpresse kakaosmørret af den rå masse. Dette gav englænderen Joseph Fry mulighed for opfindelsen af den faste spise chocolade i 1847. Produktet fik hurtigt vid udbredelse inden for konditorfaget til såvel kager som konfekt. Mælkechocolade blev opfundet i 1875 af schweizeren Daniel Peter og mod slutningen af 1800-tallet begyndte de fyldte chocolade at dukke op i store dele af den vestlige verden.
-