Logo

Drue - vindruer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Druer er beregnet til vin - ­men der er også nogle, der bare spiser dem. Engang blev disse spise­druer også koldt bord­druer eller dessertdruer. De avles oftest i vækst­huse, hvor mon kan regulere temperaturen. For at få den perfekte spisedrue skal tempe­raturen helst ligge på ca. 30°, og den temperatur er nemmere at regulere, når druerne vokser under plast.
Vinplanten fandtes helt tilbage i tertiærtiden, altså for 3 millioner år siden, og det formodes, at også druerne er kommet til os fra Sydvestasien, hvor man i 6000 år har kendt former, der minder om vor spisedrue. Den har så spredt sig via Lille­asien og Ægypten til landene omkring Mid­delhavet.
I oldtiden spiste man ikke kun druer på grund af smagen, men også fordi sukkeret i druerne dengang var vigtigt. Man inddam­pede druesaften og fik på den måde det uundværlige druesukker. De spæde drue­blade blev anvendt til indpakning af kød eller ris, og druerne blev tørret til rosiner, for så havde man også "druer" om vinteren. Drueplanten har altså været en meget vigtig afgrøde - også grundet dens indhold af A-vitamin.­
 
Druer specielt til spise brug dukkede op i Danmark i det 17. århundrede, men den­gang kun i de finere kredse, hvor pengene var rigelige - i modsætning til i dag, hvor dru­er er ganske almindelige og anderledes rimelige i pris. De fleste druer importeres fra Italien, Spanien, Frankrig og Tyrkiet, men om vinteren har vi også mulighed for at købe druer, da der er en rimelig stor import af oversøiske druer. Personligt kan jeg bedre lide de europæiske druer, de er sødere og mere smagfulde. Frugt og grønt bør spises i sæsonen - og november er druetid.
 
Druesorter
Man går ikke ret meget op i druesorter, når det gælder spisedruer. De omtales oftest blot som røde, blå eller grønne druer og med eller uden sten.
Er man alligevel på jagt efter gode sor­ter, kan anbefales Napoleon for de blå dru­ers vedkommende, Red Globe for de røde og den dejlige Italia i den grønne afdeling. Kings Ruby er en kernefri blå drue, og blandt kernefri grønne druer er der Festival og den tyrkiske Sultanas, der når den bliver rigtig moden og supersød, næsten bliver brun. Skallen på de røde og grønne druer er som regel tyndere end på de blå.
Når det gælder druesorter til hjemmedyrk­ning, anbefales det at kontakte en plantesko­le, da der faktisk findes utroligt mange forskel­lige sorter med forskellige egenskaber.
Man regner på verdensplan med at have omkring 8-10.000 forskellige druesorter. Måske er det en af grundene til, at grøn­handlerne har opgivet at holde styr på, hvad der ligger i kassen. Det er i øvrigt bedst altid at købe druer fra kasser, hvor man selv har mulighed for at vælge sin klase, da indpak­kede druer ofte er 2. sortering.
Hos mange grønhandlere har man også mulighed for at købe vindrueblade, enten i saltlage eller vakuumerede. Begge typer skal udvandes et par gange inden brug.
 
Druer i køkkenet
Både i det søde og det salte køkken er dru­er dejlige, og netop nu bør de bruges i rige­lige mængder. Krydderurter som mynte, kør­vel og koriander holder druer meget af, og druerne kan blot sauteres let på panden og serveres som en lun sauce til næsten alle for­mer for fisk, fjerkræ og kød, enten alene eller blandet med en af de nævnte krydderurter. Tørrede krydderier som spidskommen, peber og muskatnød er også gode at kombinere med druer. Druer blendet med extra jomfruolivenolie og friskkværnet peber er godt som en dressing over sprøde salatblade eller blandet med fintsnittet rød­kål. Undlades olivenolien, er dressingen god som dessertsauce til is eller kager.
Har man adgang til knap modne druer, hvor pektinindholdet er højere, bør der laves lidt drue marmelade. Krydr marmela­den med en anelse mynte, muskatnød og citronskal og juster sødmen med rå rørsuk­ker eller citronsaft. Fortrinlig til fransk­brødsmadder eller over græsk yoghurt.
Druer serveret til ost er en gammel tradi­tion. Men i virkeligheden vil det glæde de fleste smagsløg- og oste - at få serveret en kompot af druer i stedet for de friske, og druemarmelade kan også serveres til ost som en kompot.
Endnu mere traditionelt er den udskældte og legendariske Waldorfsalat - jeg kommer med et bud på en lidt friskere variant. Men også i frugsalater og som pynt på kager har druer i mange år haft deres faste plads.
De efterfølgende opskrifter er mit bud på, hvordan og hvorfor druer næppe kan undværes i det daglige måltid.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.662 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her