Logo

Kinakål

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Kinakål er aflang og fast med lysegrønne spidser. Det er Kinas vigtigste kål art. Den dyrkes også herhjemme. Den skal være sprød og lækker. Smagen er mild.
Anvendelse: Kogt eller gratineret, rå i salater.
Sæson: Importeres det meste af året.
2

Kinakål tilhører kålfamilien.
Denne forholdsvis nye grønsag herhjemme kaldes også for kålsalat, pekingkål eller krusekål. Den kendes under to former: Den ene form minder om bindsalat og er den mest almindelige sort på markedet. Den anden sort minder om mangold med mørke blade og saftige bladskeder. Den første sort kaldes Pe-tsai og er en etårig afgrøde, der sås ved midsommertid og giver hen på efteråret store løse hoveder. Den anden sort Pak-choi er toårig. Begge kåltyper kan tilberedes på samme vis.
Den kål, som vi mere opfatter som en salat, stammer fra den kinesiske provins Kanton, hvor man har dyrket den i flere hundrede år.
Af facon ligner den mere enendivie salat end en kål, selv om den kan veje op til 1 1/2 kg, og den er da også kraftigere i smagen end salat, men mildere end kål. Kinakål giver retter, hvor den koges med, en dejlig sprødhed, men den må ikke koge for længe.
Vi har dyrket planten herhjemme de sidste 30-40 år som en efterårsafgrøde, mens vi ved vintertide importerer den fra Italien og Israel, og vi betragter den normalt som et taknemmeligt tilskud til salatskålen, da kålhovedet kan holde sig i køleskab i flere uger.
Hovedet dannes af en hvidlig stilk med friske lysegrønne bladsider, der er stærkt foldede. Kinakål er en af de mest yndede og yderst taknemmelige grønsager at dyrke i troperne.
Tilberedning: Kinakålen skylles og rodenden skæres bort.
Hvis man kun skal bruge en smule af kålen, så skær fra toppen, da resten kan holde sig i hel stand.
I køleskabets grønsagsskuffe kan man have glæde af den i op til 2 uger.
Hvis man skal bruge den i salat, skærer man på tværs og i tynde strimler.
Man kan braisere kålen ved at stege den blank i en gryde og derefter tilsætte den lidt vand (bare grydebunden fuld) og så lade den få en 5-6 min.
Tilsættes kinakål i varme retter, kan man godt skære lidt grovere, men tilsæt ikke kålen før de sidste par minutter, da den ellers mister den sprødhed kinakål ellers tilfører retten.
Kinakål er en af de mest drøje grønsager vi har og af et hoved kan der laves omkring 5-6
salatportioner.
Et mellemstort kinakål vejer ca 750 gram.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.657 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her