Macadamianødderne er mindst 5000 år gamle, og Australiens urbefolkning var fuldstændig på det rene med, at 'kindal kindal' og 'burrawang' var værd at rejse efter. De tog til regnskovene i New South Wales og South Queensland for at forsyne sig med de delikate nødder, og de må have været bomstærke og/eller snedige, for det er sin sag at knække de hårde nødder.
Vi andre kender til nødderne, fordi den australske botaniker baron Ferdinand von Müller i 1857 fandt og beskrev træet. Han gav træet navn efter sin gode ven dr. John Macadam. Dr. Macadam døde som 38årig, og han nåede formodentlig aldrig at stifte bekendtskab med nødderne, der bærer hans navn.
Macadamianødderne fås fra to forskellige træer i Proteaceae-familien, der hedder sådan efter havguden Proteus, som holdt af at optræde i mange forskellige forklædninger. Macadamiatræerne er smukke stedsegrønne træer, der kan blive op til 20 m høje og med en vældig krone, der kan måle ca. 13 m i bredden. Macadamia integrifolia har nødder med glatte skaller, og Macadamia tetraphylla nødder med ru skaller.
Det er især træet med de glatskallede nødder, der nu dyrkes i plantager i mange forskellige lande i det subtropiske bælte. Allerede i 1882 blev de første nødder ført til Hawaii, hvor der blev anlagt plantager. Der dyrkes nu også macadamianødder i Central- og Sydamerika samt i stor udstrækning i Afrika. Den stigende udbredelse af macadamianøddeplantager på verdensplan fører forhåbentlig til mange flere poser, glas og dåser med nødderne på hylderne i det lokale supermarked. De originale nødder fra oprindelseslandet Australien vil antagelig bevare deres position som de fornemste.
Macadamia som snacks
De fleste vil måske have stiftet bekendtskab med nødderne i snack-udgaven - enten som søde, honning ristede med sesamfrø eller den salte udgave med eller uden krydderier. Men macadamianødderne er også interessante i den rå form, hvor de kan bruges i køkkenet på lige fod med mandler, hasselnødder og valnødder. Ved lidt rundspørge skulle det være muligt at få de rå nødder, der bl.a. bruges af flere kokke.
Grunden til at de er sværere at få fat på, er den simple, at nødderne forhandles i vakuumpakning i en størrelse, der er for stor til en husholdning, og at salg i løs vægt sjældent er godt for nødderne, da deres holdbarhed efter åbning ikke er meget mere end 14 dage i køleskab. Holdbarheden forlænges dog væsentligt, hvis nødderne fryses. Det gælder i øvrigt for alle nødder og mandler.
Nødderne har en helt enestående konsistens og smag. De er både sprøde og silkebløde på samme tid, og smagen er delikat og sart. Maeadamianødden har et højt fedtindhold - så højt, at der på nogle emballager snakkes udenom ved at omtale fedtindholdet i en 'portion' på 35 g som udgørende 41 % af det anbefalede daglige indtag, eller endnu værre: helt udelade det.
Fede og vanedannende
Fedtindholdet i 100 g macadamianødder er stort set det samme som i smør, men sammensætningen af fedtstoffet er en helt anden (se senere). Dermed sniger kalorieindholdet sig op på 746 kcal eller 3120 kj, og hvor ingen i deres vildeste fantasi kunne drømme om at guffe 100 g smør i sig direkte fra pakken, så er det langt mere sandsynligt, at der findes macadamianøddespisere, der finder det vanskeligt at sætte låg på dåsen med macadamianødder, når den først er åbnet. De er simpelthen stærkt vanedannende.
Til sammenligning indeholder andre nødder og mandler omkring 650 kcal pr. 100 g. Til gengæld er fedtets sammensætning for både macadamianødder og andre nødder (valnødder og mandler) gavnlig for organismen, og forsøg har vist, at nødderne har en kolesterolsænkende virkning.
Mange har smagt nøddeolier i form af pres af valnødder, hasselnødder og mandler. Nøddeolier er en lødig form for fedt, og den lødigste af alle nøddeolier fås af macadamianødderne. De fleste af os har efterhånden fattet, at extra jomfruolivenolie er godt for helbredet, fordi det indeholder mindst 76% af de gode monoumættede fedtsyrer (plus 10% flerumættede og 14% mættede fedtsyrer).
Koldpresset macadamiaolie indeholder 84% monoumættede fedtsyrer (plus 4% flerumættede og 12% mættede fedtsyrer), hvilket gør den til den sundeste olie overhovedet. Den tåler opvarmning til 200ºC og harsker mindre end alle andre olier. Den tåler derfor aftapning på klare flasker, hvor andre lødige olier har brug for mørke flasker som beskyttelse mod lysets nedbrydende påvirkning. Den væsentligste ulempe er oliens forholdsvis høje pris, kr. 50-60 for 250 ml (200-240 kr. pr. liter).
Olien er lækker i salatskålen, men også velegnet til stegning af sartsmagende kød som fisk eller lyst fjerkræ.