Ribs - bær

Ribs hører til vore ældste dyrkede bærsorter. Der findes både røde og hvide ribs. Ribs og solbær er i samme familie. Ribs indeholder megen frugtsyre og meget pektin og er velegnede til gele. Ribs har også stort jernindhold.

(Ribes rubrum) Det er, som om de skinnende rubinfarvede ribs har fanget lidt sol i hver af de transparente røde bær, som hænger i klaser som druer på busken. Ribs - og hele slægtens botaniske navn Ribes - stammer muligvis fra det tyske ord "rebe" for vinranke. Mindre kendte end de røde er de hvide ribs, som ifølge kendere har en sødere smag.
En gammel delikatesse
Frugtbusken har været kendt i Danmark siden middelalderen. Ved adelsdamen Karen Brahes barselsgilde i Odense i 1637 fik gæsterne dyresteg med ribssaft. Og en kogebog fra 1648 anbefaler husmoderen at bruge sukkersaft af ribs til at dryppe steg eller koge pærer i, så de blev velsmagende og liflige at se på.
Folkemedicinen fra den tid anbefaler ribs til at læske en tør tunge og dulme en feber med. Nyplukkede ribs blev brugt til at lindre malaria med, og både de sjældne hvide og de mere almindelige røde ribs skulle være gode til at rense blodet, dulme mavesmerter og lindre forstoppelse. På Lolland omkring 1870 sagde overtroen, at hvis man hængte en "ribsrinke" på ni bær på en stilk over døren, ville den næste person, der trådte ind ad døren, blive ens kommende ægtefælle.
--