Spinat er uhyre almindelig i Europa, men den kommer oprindeligt fra Asien. Den har sommetider et for højt indhold af nitrat og oxalsyre, så man skal nok ikke spise den hvet dag. Men på den anden side indeholder den mange vitaminer og minetaler, som vi har behov for. Hvis man selv vil dyrke spinat, er de new zealandske sorter at foretrække, da de giver kraftigere og større udbytte i sommerens løb.
Frisk spinat kan blandes i herlige salater.
Hvis den skal koges, kræver det kun en lille smule vand, fordi bladene selv er vandholdige. Spinat kan også svitses i lidt olie på en stegepande. Tilsæt salt, hvidløg og lidt fløde, og du har et meget fint tilbehør.
Spinacia oleracea
Spinat hører sammen med rødbede og bladbede til salturtfamilien (Chenopodiaceae). Spinat har sin oprindelse i Iran, hvor den har været kendt i mange hundrede år, men først ved begyndelsen af vor tidsregning spredes kendskabet om den til andre lande. Dette foregår ofte meget langsomt; således menes spinat indført i Kina i 600-tallet, og spanierne bliver først præsenteret for spinaten i 1100-tallet. I Danmark findes den omtalt første gang i 1647 i Block’s havebog.
Spinat er en etårig ikke hoveddannende bladgrønsag. Udviklingstiden fra såning til høst er ret kort, hvilket gør, at der i samme sæson kan nås flere hold efter hinanden på samme mark. Om sommeren har spinat stor tilbøjelighed til at gå i stok (= danne blomst), idet lang dag og høj temperatur fremmer dette. Spinat kan overvintre på friland.
New Zealandsk spinat (Tetragonia tetragonioides) er ikke beslægtet med almindelig spinat og stammer, som navnet antyder, fra New Zealand. Den er kendetegnet ved at have nedliggende op til 1 m. lange skud eller stængler med fire- eller trekantformede, kødfulde blade.
Betydning i kosten
Spinat hører til blandt de moderat energiholdige grønsager. Spinat er meget rig på A- og K-vitamin, men har også et stort indhold af mineralerne kalcium, jern og kalium.
Spinat indeholder oxalsyre, som er kalkbindende. Oxalsyren kan neutraliseres ved tilsætning af calciumchlorid. Forholdet har kun betydning, såfremt man ofte spiser spinat.
Typiske fejl:
Udtørring, gulfarvning, råd og stokløbere.
Opbevaring og holdbarhed:
Spinat opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed, hvor det kan holde sig ca. 8 døgn. Ved 20°C kan spinat holde sig i 1 døgn.<BR< p>
Konserveringsformer: Dybfrysning
Spinatbladene skylles og dampes i et par minutter i det vand der hænger ved. Bagefter sænkes de ned i koldt vand.
Bladene kan fryses hele eller hakkes. Ved optøning smørdampes de hele blade, mens den hakkede spinat kommes direkte i en stuvning.
Sæson: September-Oktober