Surmulen - Rødmullen

Mullus surmuletus hedder den på latin og det tror man jo er løgn - eller med andre ord, rødmullen.
Rødmullen er en helt utrolig smuk lille fisk, der er ny hos os. Der er flere teorier om, hvorfor den pludselig kan fanges hos os, og selvom det kun er i meget begrænset antal, så er den der altså, og der kommer flere.
Det kan handle om generel opvarmning, og det kan handle om, at tankskibe skifter ballastvand og dermed får spredt alle mulige former for marint liv langt fra deres hjemstavn. Det er et kæmpeproblem for forskellige slags muslinger og krebsdyr, at der kommer andre, konkurrerende arter.
Men når det skal være, så er rødmullen velkommen. Det er simpelthen en af de fineste spisefisk på vores blå planet, små, delikate og faste i kødet. Steg dem hastigt og spis med tomatsauce, steg dem sprøde på skindsiden i fileter, eller grill dem hele på et leje af fennikelkviste.
Køb dem urensede, for leveren er en delikatesse. Læg den ved, og tilbered den sammen med resten af fisken.
Rødmuller har stive skæl, og de skal af, uanset hvad man har tænkt sig at gøre ved dem. Skrab mod vokseretningen, fra halen mod hovedet, til de er væk alle sammen. Hvis man steger dem, skal de renses, før man skærer fileterne af.
De gamle romere var helt tossede med rødmuller, de kostede ubetalelige summer, og især større eksemplarer kunne koste et mindre landsted, og de blev rovfisket, til der kun var små tilbage.
Allerede nogle få hundrede år efter romerrigets fald var bestanden oppe igen, men mere end et lille kilo skal man ikke regne med, at de vejer, de fleste mindre.