Vin

Historie
De første tegn på vinproduktion er dateret til omkring år 6000 fødtKr i Mesopotamien, som er området mellem floderne Tigris og Eufrat i dag Irak. Siden har udviklingen og brugen af vin forløbet parallelt med udviklingen af den vestlige kultur. At skønne på indgraveringer i friser og grave satte de gamle egyptere stor pris på drikken, ligesom grækerne senere lovpriste vinen både i poesien og billedkunsten. Vin havde også en religiøs betydning i oldtidens Grækenland med tilbedelsen af vines gud Dionysos. Under romerriget blev dyrkningen af druer udviklet og vinproduktion spredte sig til hele Sydeuropa. Ligesom grækerne havde romerne deres vingud, Bacchus, som blev fejret ved talrige vinfester.
I middelalderen var det primært klostrene, der holdt liv i vinproduktionen i Europa, og op gennem 1700 og 1800-tallet blev vinproduktionen forfinet. En årsag var bl.a. at rent drikkevand ikke længere var en mangelvare og vin og øl derfor ikke nødvendigvis en del af hverdagskosten. Allerede i 1800-tallet var der store vinproduktioner etableret af kolonimagterne i både Australien og Sydafrika, mens vinproduktion i Nord- og Sydamerika først rigtig har taget fart de sidste 50 år. Kendetegnende for vinproduktionens udvikling de sidste 100 år har været industrialiseringen og den videnskabelige interesse for processerne. Trods vinproducenter i dag har stor kontrol med produktionen fra høst til tapning, betragtes det at producere en velsmagende vin stadig som en kunst.

Vinproduktion starter med høsten af druer. Blå druer anvendes til rødvine og grønne druer til hvidvine. Ved rødvinene gærer drueskallen med, hvilket giver vinen sin røde farve. Champagne laves dog ofte af blå druer, men efter skallen er fjernet. Rosevin er lavet på blå druer, som kun gæret i kort tid sammen med skallerne.
Druerne presses og saften gærer enten naturligt ved hjælp af den gær, der findes på druerne eller ved tilsætning af gærkultur. Sukkerstofferne i druesaften omdannes af gæren til alkohol og kulsyre, og processen forløber indtil der ikke er mere forgærbart sukker eller alkoholprocenten når de ca. 15%, hvor gæren dør. Ønskes en sødere vin stoppes processen tidligere eller sukker tilsættes efterfølgende.
Ønskes en mousserende vin som Champagne, eftergæres vinen enten i lukkede tanke eller på flasker (Champagne-metoden) således kulsyren forbliver i vinen.
Hedvin produceres ved at tilsætte alkohol til ca. 18% så gæringen stoppes. Dog gærer tørre sherryvine ud, og ekstra alkohol tilsættes senere (se nederst).
Om en vin er god, afhænger af den der smager, men faktorer som klima, jordbundsforhold, druetype og i høj grad produktionsprocessen og lagringen er afgørende for vinens smag og kvalitet.
Vine kan inddeles efter hvilken drue, der er anvendt. Variationen af druer er stor, men følgende druer er blandt de mest kendte.
Cabernet Sauvignon bruges til rødvin. Den giver en kraftig smagende vin og har et højt indhold af garvesyre (polyphenoler/tanniner), hvilket gør at vinen kan vinde ved lagring. Giver smag af solbær og træ. Anvendes i Bordeaux og ofte i blanding med Merlot-druen , men også i høj grad i Californien og Australien.
Merlot bruges til rødvin og er en mildere drue med mindre indhold af garvesyre. Den giver sødere vin med smag af kirsebær. Dyrkes i Frankrig, Italien, Østrig og USA.
Pinot Noir bruges til rødvin samt uden skallen til Champagne. Druen er mildere en Carbernet-druen. Dyrkes i Frankrig, Østrig, Tyskland, Italien og USA.
Pinotage bruges til rødvin primært i Sydafrika og giver en frugtig og krydret smag.
Zinfandel dyrkes primært i Californien til både rødvin og hvidvin.
Gamay er den eneste drue i røde Beaujolais-vine. Druen giver lette vine med en blomsterrig og frugtig smag.
Syrah også kaldet Shiraz er ofte associeret med rødvine fra Rhone-distriktet i Frankrig. Druen giver en krydret eller pebret smag. Syrah giver ofte en bæragtig og pebret eller krydret smag.
Chardonnay er en af de mest brugte til hvidvine og giver en frugtig smag af bl.a. melon og fersken endog træsmag.
Sauvignon Blanc er druen i hvide Bordeaux-vine og giver en mild, let vin med græsagtig smag.
Semillon, Sauvignon Blanc og Muscadelle-druer anvendes til de gyldne og søde Sauternevine.
Gewurztraminer og Riesling er typiske druer i tyske og østrigske hvide vine. Bruges ofte til søde dessertvine.
Muscat anvendes til de mousserende italienske vine kaldet Asti Spumanti.
Hedvine blev først produceret for bedre at kunne lagre vin på lange sørejser. De ekstra stærke vine blev populære pga. deres ekstra alkoholindhold og deres særlige smag. Mange hedvine har historisk lange og stolte traditioner for produktion og lagring. Klassiske hedvine er portvin, sherry, marsala og madeira:
Portvin stammer fra Portugal og har sit navn fra havnebyen Oporto. Der findes flere typer af portvin afhængig af drue, produktionssted og lagring. Typerne er (dyreste og typisk bedste kvalitet nævnes først): Vintage port, Single Quinta eller Off-Vintage Port, Late Bottled Vintage (LBV), Crusted Port, Tawny Port, Vintage Character og Ruby Port.
Sherry stammer fra Xerez-regionen i Spanien. Der findes tre typer Sherry Fino (lys), Amontillado (gyldne til mørke) og Oloroso (mørke til brune).
Marsala stammer fra byen af samme navn på Sicilien. Der findes tre typer efter farver (Oro, Ambra og Rubino) og fem typer alt efter lagring (1, 2, 4, 5, og 10 år).
Madeira stammer fra den Portugisiske ø af samme navn. Vinen er kendt for i 1500-tallet at blive modnet på handelsskibe, der krydsede ækvator. Madeira klassificeres efter lagring i Reserve (over 5 år), Special Reserve (over 10 år) Extra Reserve (over 15 år).

Betydning i kosten
Rødvin har et højt indhold af antioxidantiske polyohenoler. Vin i moderate mængder, dvs. et til to glas om dagen, menes at have en gavnlig effekt på helbredet.
Drikker man meget, er der risiko for overvægt og vitamin- og mineralmangel. Alkohol er vanedannende og påvirker alle organer i kroppen.

Opbevaring og holdbarhed:
Vin opbevares bedst mørkt og ved konstant temperatur på 10-12° C fødteks. i en kælder. Har man ikke en kælder, er det bedste sted under sengen, da her ikke er lys og temperatursvingningerne er lave. Skal vinen opbevares i længere tid bør luftfugtigheden være over 35%, mens man også skal være opmærksom på rystelser og stærke lugte fra røg eller vaskemiddel. Flasker bør ligge ned, således korken ikke udtørrer.
Holdbarheden af vin varierer meget og afhænger af vintypen, men følgende tommelfingerregler kan bruges. Vine med højt indhold af garvesyre holder længere end milde vine. Store flasker holder længere end små flasker, vin udvikler sig hurtigere ved høje temperature.