['t∫εχi], tysk Böhmen: landskab i Tjekkoslovakiet; 52.000 km2. Kuperet plateau omgivet af randbjerge. Kulturelt og økonomisk landets vigtigste landsdel.
• HISTORIE. Čechy styredes fra 900-tallet af fyrster der anerkendte den tyske kejsers overhøjhed og som fra 1198 bar kongenavn. I 1200-tallet begyndte en betydelig indvandring af tyskere. Anti-tyske strømninger i forbindelse med Jan Hus' religiøse reformbevægelse udløste 1419-36 den blodige Husitterkrig. 1526 skabtes ved valg af en habsburgsk konge en forening med Østrig og Ungarn som med korte afbrydelser bestod til 1918 (se Østrig, historie). En religiøs begrundet folkerejsning 1618 foranledigede Trediveårskrigen med fordrivelse af den tjekkoslovakiske adel og øget tyskindvandring til følge. En ny tjekkoslovakisk nationalbevidsthed voksede frem i slutningen af 1700-tallet og fra ca. 1850 domineredes landets politiske liv helt af nationalitets- og sprogspørgsmål. Skærpede nationalitetskrav efter 1. verdenskrigs udbrud førte 1918 til Tjekkoslovakiets oprettelse (se Tjekkoslovakiet, historie). 1939-45 var Čechy sammne med Morava tysk protektorat.
........................................................................................................................