[ ' ]: den efterfølgende stavelse bærer trykket fx , 'Viola.
[ . ]: den forudgående selvlyd er lang, fx sure ['su.rə] over for surre ['surə].
[ ʼ ]: lyden har stød i rigsdansk, fx vis [viʼs] (=klog) over for hvis [vis] (= dersom).
[ ɑ ]: »dybt« a som i hare ['hɑ.rə].
[ ä ]: engelsk mellemting mellem [a] og [æ].
[ ã ]: gennem næsen udtalt a, nærmest som i dansk fange ['faŋə].
[ ß ]: i spansk en mellemting mellem [b] og [v].
[ ç ]: den tyske udtale af ch i fx ich [iç] og den svenske udtale af sj, fx i sjuk ['çu.k].
[ ð ]: »det bløde d« i ordet gade ['ga.δə] og engelsk this [δis].
[ ə ]: tryksvagt e, fx i ['avə]
[ ə.]: engelsk udtale af flere forskellige stavemåder, fx Burberry ['bə.bəri].
[ ¡ ]: det »bløde« g i fx sige ['si. ¡ə].
[ ï ]: en speciel slavisk vokal midt mellem [i] og [y].
[ ŋ ] : den lyd, der på dansk staves ng, fx i bange ['baŋə].
[ õ ]: gennem næsen udtalt o, fx i fondu [fõ'dy].
[ q ]: eskimoisk lyd mellem [k] og [r]; i ældre lydskrift ofte gengivet som [K].
[ ʃ ]: nærmest = sj, udtalt med rundede læber.
[ Ʒ ]: den til [ ʃ ] svarende, stemte lyd; findes ikke i dansk, men i bl.a. fransk journal [Ʒur'nal] og engelsk ['dƷənəl].
[ þ ]: den til [ ð ] svarende, ustemte lyd; svarer nærmest til et læspet [s] i synes, sild; regulær sproglyd i bl.a. engelsk thin [þin] og islandsk Thingvellir ['þiŋvælir].
[ w ]: i engelsk et kort udtalt [u], fx [twist], i fransk oui [wi].
[ × ] den tyske ach-lyd, fx i Nacht [na×t].
[ ʮ ] speciel fransk lyd, et kort [y] foran et [i], fx nuit [nʮi],
[ z ] stemt s; findes ikke i rigsdansk, men fx i tysk Rose [ro.zə] og engelsk his [hiz].
[ ǽ ]: gennem næsen udtalt [æ], nærmest = [æŋ], fx i bassin [ba'sǽ],
[ ö ] ø-lyden i ordet høns [hön's].
[ ö̃ ]gennem næsen udtalt [ö], nærmest =[öŋ], fx i Verdun [vær'dö̃],
[ ʌ ] en mellemting mellem [o] og [å], fx i engelsk butler ['bʌtlə].