10.000 martyrer, dag, der den 22. juni markeres, jf. Københavns Universitets Almanak.
Legenden fortæller, at den romerske hærfører Achatius af Armenien (død ca. 140), som var anfører for 9.000 legionærer, og var udsendt af kejser Hadrian, stod over for en overlegen hær. Man overvejede at flygte, men pludselig viste en engel sig og fortalte Achatius, at han ville sejre, hvis han bad til Jesus Kristus.
Dette gjorde han, og legionen hørte ham, og lod sig også omvende. Herefter vandt man slaget og blev af englen ført til bjerget Ararat.
Hadrian hørte imidlertid om, at de havde ladet sig kristne, og sendte i raseri en hær mod dem. Denne forsøgte først ved overtalelse, senere grovere og grovere tortur, at få dem til at tilbede de hedenske guder. Da torturen mislykkedes, blev de alle korsfæstet, hvilket blev gjort på samme vis som Jesu korsfæstelse.
Dette afstedkom, at 1000 af de hedenske soldater valgte at slutte sig til de 9.000, hvorfor betegnelsen 10.000 martyrer.
Under korsfæstelsen skulle det samme være hændt som under Jesu korsfæstelse langfredag, herunder formørkelsen af Solen fra den sjette til den niende time (Matth. 27,45).