En af sejlsportshistoriens alvorligste ulykker indtraf under den traditionsrige havkapsejlads Admirals Cup, da en orkan ramte Det Irske Hav. 15 sejlere omkom. Efter ulykken blev antallet af deltagere indskrænket, og det blev obligatorisk at have radio ombord på skibet.
Den danske fodboldspiller og -træner Morten Olsen blev født. Han spillede 102 landskampe og har været dansk landstræner siden 2000.
Rom blev erklæret for åben by under 2. Verdenskrig. I Haagerkonventionerne af 1899 og 1907 er det fastslået, at en by, der er erklæret åben, ikke må udsættes for militære angreb. Begivenheden er samtidig baggrunden for den første egentlig neorealistiske film, instrueret af Roberto Rossellini.
Den 47 år gamle polske franciskanermunk Maximilian Kolbe gik frivilligt i døden i stedet for en familiefar i kz-lejren Auschwitz. Kolbe blev helgenkåret i 1982.
Den franske professor i kemi Paul Sabatier døde, 86 år gammel. Sabatier fik nobelprisen i 1912. Han havde opdaget, at umættede organiske forbindelser kan optage brint, når de ledes hen over en nikkelkatalysator. Metoden blev den kemiske basis for margarineindustrien.
Den franske tegneserieforfatter René Goscinny blev født. Goscinny arbejdede hele sit liv med mange tegnere og var bl.a. drivkraften bag to af verdens nok mest populære tegneserier, Asterix og Lucky Luke. Goscinny døde i 1977.
Weimarforfatningen, Tysklands første demokratiske rigsforfatning, trådte i kraft. Brugen af forfatningens undtagelsesbestemmelser i 1930'ernes begyndelse bidrog til krisen i det parlamentariske system og til Hitlers magtovertagelse i 1933.
Mosskonventionen blev indgået mellem Sverige og den norske regering. Våbenstilstandsaftalen indebar bl.a., at Christian Frederik (Christian 8.) skulle give afkald på den norske trone. Konventionen var et væsentligt skridt hen imod etableringen af den svensk-norske union.
Den danske fysiker og kemiker Hans Christian Ørsted blev født. Han blev berømt for opdagelsen af elektromagnetismen, men spillede også en stor rolle for guldalderens åndsliv. Ørsted døde i 1851.