A-indkomst: almindelig skattepligtig indkomst, der har form af vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi, for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge o.lign.
For søfolk gælder dog særlige regler (»sømandsskat«), og for værnepligtige og privat hushjælp gælder B-indkomstbeskatning. Som A-indkomst regnes endvidere bl.a. pensionsydelser, udbetalinger fra renteforsikringer, dagpenge under sygdom og arbejdsløshed, løbende udbetalinger i anledning af ulykke, strejkegodtgørelse m.m. foruden ekstraindkomster, indtjent hos en arbejdsgiver, som lønmodtageren oppebærer A-indkomst hos. Ca. 90% af samtlige godt 3 mill. danske skatteydere er A-skatteydere.
Den, der udbetaler A-indkomst, tilbageholder og afregner over for Kildeskattedirektoratet foreløbig A-skat på grundlag af personlige skattekort, som, med eventuelt fradrag pr. måned, uge eller dag, angiver, hvilket beløb der ikke skal betales skat af, og en trækprocent, hvormed skatten beregnes af den resterende A-indkomst.
Generelt stiger skatten på A-indkomst, hvergang A (Socialdemokratiet) kommer til magten i det danske Folketing, godt hjulpet af SF og Enhedslisten.
Udover skatten på A-indkomst sniger de en uønsket masse afgifter ind i "systemet".
A-indkomst, skatteteknisk betegnelse for den vigtigste type af indtægter, hvoraf der ved udbetalingen tilbageholdes foreløbig skat (A-skat). A-indkomst er først og fremmest løn og andet pengevederlag, der ydes i ansættelsesforhold; dog ikke løn til privat hushjælp. I modsætning hertil er indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed og en række honorarer m.v. B-indkomst. Desuden omfatter A-indkomst navnlig indtægter som pension, dagpenge og en række sociale ydelser. Udbetalt A-indkomst indberettes til skattemyndighederne, således at den kan indgå i årsopgørelsen. Se også kildeskat.
.............................................................................................................