arabisk dynasti i Sevilla 1023-91, det mægtigste af de 15 dynastier, hvori det islamiske Spanien opdeltes efter Omajjade-dynastiets fald 1031.
Det abbadidiske dynasti opstod på ruinerne af den spansk-umayyadiske stat, da Sevillas qadi (øverste dommer) Abu’l-Qasim Muhammad ibn ‘Abbad blev udråbt til hersker i 414 H (1013 AD). Til at begynde med var hans kongedømme formelt underlagt hammudiden Yahya ibn ‘Ali, men i 433 (1042) ved slutningen af Abu ’l-Qasim Muhammads regeringsperiode havde abbadiderne vundet deres uafhængighed og dominerede det meste af sydvest Spanien.
Hans søn ’Abbad, som tog den kalifale titel al-Mu’tamid, udvidede staten endnu mere, og hans sønnesøn Muhammad 2. lagde Murcia og Cordoba – umayyadekalifatets tidligere hovedstad – til sine besiddelser i 462 (1070). Fordi han frygtede den stadig voksende, kristne spanske Reconquista_, anmodede Muhammad dog den almoravidiske (_al-murabitun) hersker i Nordafrika, Yusuf ibn Tashufin, om hjælp til at beskytte sit kongedømme. Dette skulle vise sig at blive Muhammads undergang.
Den ambitiøse Yusuf, som var imponeret over, hvorledes kong Alfonso 6. af Castilien og Leon havde erobret Toledo, indtog byen Sevilla og okkuperede siden resten af Sydspanien.
Denne dinar er typisk for dem, der blev præget af det abbadidiske dynasti. Den angiver på forsiden navnene på Muhammads arving, al-Hajib Siraj al-Dawla, og Ibn Farjun, en lokal embedsmand i Cordoba. Navnet Muhammad forekommer ikke på bagsiden, men han giver sig selv de fornemme titler al-mu‘tamid ‘ala allah, al-imam ‘abd allah, amir al-mu’minin, (“Han, som stoler på Gud, Imam ‘Abd Allah, De Troendes Hersker”) fulgt af en ekstra titel som modificerer amir al-mu’minin, nemlig al-mu‘ayyad bi-nasr allah (hjulpet af Guds Sejrrige Hjælper). ’Abbadiderne var de dygtigste og mest dannede af alle de tidlige muluk al-tawa‘if-dynastier, og under deres styre blomstrede det islamiske Spaniens kunst og litteratur.
Mønt vist øverst: Qurtuba – Cordoba i Andalusien
Datering: 464 H (1071-1072 AD)
Metal og møntbetegnelse: Guld dinar
Vægt og mål: 3,90 g / 25,0 mm
Indskrifter og design
Forside
Midterfelt
al-hajib / la ilah illa allah / muhammad rasul allah / siraj al-dawla / ibn farjun
“al-Hajib, der er ingen gud uden Gud, Muhammad er Guds sendebud, Siraj al-Dawla, ibn Farjun”.
Omskrift
bism allah duriba hadha’l-dinar bi-qurtuba sana arba‘ wa sittin wa arba‘mi‘a
“i Guds navn denne dinar blev præget i Qurtuba i året fire og tres og firehundrede”.
Bagside
Midterfelt
al-mu‘tamid ‘ala allah / al-imam ‘abd allah / amir al-mu’minin / al-mu‘ayyad bi-nasr allah
“al-Mu‘tamid ‘ala Allah/Imam ‘Abd Allah, De Troendes Hersker, hjulpet af Guds Sejrrige Hjælper.”
Et floralt mønster under midterfeltet.
Omskrift
muhammad rasul allah arsalahu bi’l-huda‘ wa din al-haqq li-yuzhirahu ‘ala al-din kullihi
”Gud er den, der sendte sin udsending Muhammad med retledningen og den sande religion for at lade den sejre over al anden religion”.
(sura 9, Omvendelse (al-Tawba), del af vers 33)