abdikation (latin): tronfrasigelse; statsoverhoveds nedlæggelse af regeringen.
Billede viser 1654 da Dronning Christina forlod tronen og rejste til udlandet. Et år senere eksploderede næste bombe: hun havde forladt protestantismen for at blive katolik. Nogle mener, at det hele kan have været på grund af hendes seksuelle orientering.
Der er ikke tradition for at regenter i Danmark abdicerer.
abdikation, tronfrasigelse, bruges især om en regents eller fyrstes frivillige afgivelse af myndighed. Skønt en fyrste beklæder sin stilling på livstid, har han altid ret til at nedlægge kronen; kun i England kræves Parlamentets medvirken hertil. Det eneste kendte eksempel i Danmarkshistorien er Erik Lams frivillige tronfrasigelse i 1146.
Ordet abdikation kommer af latin abdicatio, af abdicare 'frasige sig'. |
Fra udlandet kendes bl.a. den britiske kong Edward 8.s abdikation i 1936 og de hollandske dronninger Wilhelminas og Julianas i 1948 hhv. 1980. Kejser Vilhelm 2. af Tyskland og kong Leopold 3. af Belgien er eksempler på, at abdikation er blevet påtvunget i hhv. 1918 og 1951.