(1743-1809): dansk maler; professor ved Kunstakademiet 1778, direktør sammesteds 1779-91 og 1801-09. 1760-70 Mandelbergs assistent ved udførelsen af en billedserie fra Iliaden til kuppelsalen på Fredensborg Slot. Efter hjemkomsten fra studierejser til Italien, hvor han kopierede bl.a. Raffael, Michelangelo og Tizian, fik han overdraget at male en serie om det oldenborgske kongehus til riddersalen på Christiansborg Slot. I denne serie, hvoraf kun tre overlevede slots branden, viser Abildgaard en for ham ny realisme. Hans betydeligste bilieder fra de sidste 10 år af hans virke, ca. 1800-09, behandler genrescener fra den antikke historie samt litteratur og kendetegnes ved en stilfærdig, lyrisk stemning. Flere kendte bygningsværker og monumenter er udført efter Abildgaards tegninger, bl.a. hovedbygningen på »Spurveskjul« ved Frederiksdal. Ved udformningen af Frihedsstøtten i København var han den ledende, med støtte fra arkitekten Magens. Apistemplet i Kongens Have blev udført sammen med Andreas Kirkerup og interiøret i Christian 8.s Palæ (Levetzaus Palæ) på Amalienborg i samarbejde med Thorvaldsen. Tegnede desuden møbler, illustrerede bøger og gav udkast til mindesten.
Nicolai Abildgaard: "Christian 1. ophøjer Holsten til hertugdømme 1460". Allegori (1778). Statens Museum for Kunst.
Nicolai Abildgaard: Ymer dier koen Ødhumbla; maleri, udateret (Statens Museum for Kunst).
1743-1809: dansk maler og arkitekt. Hovedskikkelse i danask nyklassicisme. Kgl. historiemaler og professor ved Kunstakademiet fra 1778, dets direktør 1789-91 og fra 1801. Abildgaard malede under ophold i Rom 1772-77 bl.a. Den sårede Filoktet. Som historiemaler udførte han ti mægtige billeder fra Oldenborgernes historie til Christiansborg Slots riddersal 1778-91 (tre reddedes ved branden 1794). Blandt Abildgaards øvrige værker er Lykkens tempel (1785), scener fra Holbergs Niels Klim samt en række antikke motiver, bl.a. fire scener fra Terents' lystspil Pigen fra Andros (1801-04). Desuden udkast til bl.a. Frihedsstøtten i Kbh. (1792-97) og flere bygninger, bl.a. i Sorgenfri Slotspark og Frederiksberg Have (fx Apistemplet 1802-04) samt eget hus, Villa Spurveskjul ved Frederiksdal (1805).
.............................................................................................................