
(født 1934): dansk skuespiller og teaterleder. Debut i Studenterrevyen 1956. Knyttet til Gladsaxe Teater 1964; har sammen med Bodil Udsen dannet komikerpar i tv's børneudsendelser. Har medvirket i Vi som går stjernevejen (1956), Sommer i Tyrol (1964), Sytten (1965), Cirkusrevyen (1967), Far laver sovsen (1967), Thomas er fredløs (1967). Startede 1964 eget børneteater og har siden spillet ca. 250-300 børneforestillinger om året. Oprettede sammen med Jesper Klein en teaterscene i Bristolbiografen i København og opførte der Kameldamen. Senere genskabte hun sammen med Klein Riddersalen; her opførte hun bl.a. Svend, Knud og Valdemar samt Kvindernes afløb og Styrmand Carlsens flammer; desuden græske skyggespil samt engelske og indiske gæstespil. Tildelt Ingrid Jespersens legat 1979.

Abildstrøm, Jytte