acheuléen [aʃøle' ǽ]: kulturperiode fra oldstenalderen; begyndte i slutningen af Elster-istiden og begyndelsen af Holsten-mellemistiden. ca. 240.000 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.); opkaldt efter byen Saint-Acheul i departementet Somme, Frankrig. Kulturen, der var udbredt i V-Europa, Afrika, Lilleasien og Indien, er karakteriseret ved mange regelmæssige og omhyggeligt forarbejdede lancet- eller mandelformede håndkiler samt simple skrabere, bor og knive med kanttilhugning. I løbet af kulturperioden udvikles redskabsformer af flintskiver og -afslag; uregelmæssige flækker og de første stikler viser sig. Fra slutningen af Saale-(Riss)istiden, ca. 100.000 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.), har redskabsinventaret fundet faste former. Periodens mennesker jagede bison, næsehorn og skovelefant og kan på grundlag af spredte knoglefund karakteriseres som præ-neandertalere.
Homo Erectus
.............................................................................................................