Affinitet. Her ses skæv affinitet, hvor trekanten har forvandlingstallet t≈3. I firkanten er punktet A fikspunkt.
affinitet, i matematik en affin afbildning, der ud fra en fast linje l" strækker" eller "sammenpresser" planen i en linje ms retning. Linjen l kaldes affinitetsaksen og maffinitetsretningen. Hvis l og m er vinkelrette på hinanden, kaldes affiniteten ret, ellers skæv.
Strækningen eller sammenpresningens størrelse er fastlagt ved et tal t≠0, der kaldes forvandlingstallet. Hvis t er positiv, ligger hvert punkt P og dets billede P1 på samme side af l, og hvis t er negativ på hver sin side. Et linjestykke parallelt med m afbildes i et, der er |t| gange så langt, og et linjestykke parallelt med l i et af samme længde. |t|>1 giver "strækninger", og 0<|t|<1 giver "sammenpresninger".
Ethvert punkt på l afbildes på sig selv (er fikspunkt), og enhver linje parallel med m afbildes på sig selv (er fikslinje). Ved en ret affinitet afbildes en cirkel på en ellipse, hvis t≠±1.
Affinitet. Her ses skæv affinitet, hvor trekanten har forvandling...
affinitet, inden for kemi to stoffers tilbøjelighed til at reagere med hinanden. Betegnelsen anvendtes allerede af alkymisterne og afspejlede deres forestilling om et nært slægtskab mellem stoffer, der gerne forenede sig. Herudfra har det kvalitative og kvantitative mål for affinitet ændret sig igennem århundrederne i takt med den øgede forståelse af den kemiske bindings natur.
I den moderne kemi identificeres affinitet for en reaktion med ændringen i fri energi; jo større affinitet des mere fri energi frigøres der i reaktionen.
Affinitet: affini'tet (latin): slægtskab; afbildning af en figur på en anden, således at punkt går over i punkt, ret linje i ret linje og parallelle linjer i parallelle.
Matematisk: en type punkt-afbildning.
Tillige stoffers tilbøjelighed til at danne kemiske forbindelser med hinanden.
.............................................................................................................