Afsaltning: fjernelse af salte fra havvand for at fremstille ferskvand. Den almindeligste metode er fordampning af vandet, efterfulgt af opsamling og fortætning af vanddampene. Solen er sjældent tilstrækkelig som varmekilde ved teknisk massefremstilling af ferskvand. Man må derfor benytte kul, olie, gas eller atomenergi som energikilde for at fordampe vandet. Dette betyder en høj pris pr. liter foruden et højt energiforbrug. I mindre mængder kan ferskvand fremstilles af saltholdigt havvand ved ionbytning, der bygger på fjernelse af salt som positive og negative ioner, eller ved frysning med fraskillelse af iskrystaller fra den saltholdige moderlud. Skibbrudne kan drage nytte af mindre fordampningsanlæg, som udnytter Solens stråling. Afsaltningsanlæg er opført mange steder i verden, bl.a. i arabiske stater langs Persiske Golf, i Vestindien og i Israel.
Afsaltning, fjernelse af salt fra fx havvand, som derved omdannes til ferskvand. Mangel på ferskvand er et stort problem i områder på Jorden, hvor nedbør er sparsom, og hvor tilgængelige grundvandsforekomster er utilstrækkelige. Det er tilfældet i tørre områder, i egentlige ørkenområder og på mange øer. Ofte er havvand tilgængeligt i rigelige mængder. Ved afsaltning formindskes saltindholdet i havvand til en så lav koncentration, at det afsaltede havvand kan benyttes som drikkevand og som ferskvand i landbrug og industri.
Afsaltning kan udføres ved at udskille vand i ren form (H2O) fra havvand eller ved at fjerne salt fra havvand, hvis saltindhold derved formindskes til den ønskede lave koncentration. Den førstnævnte fremgangsmåde er den hyppigst anvendte og foretages især ved destillation, hvorved der dannes ren vanddamp, som kondenseres til ferskvand. Det er en proces med et højt energiforbrug, men dette kan formindskes meget betydeligt ved genanvendelse af kondensationsvarmen, som det sker i flertrinsprocesser og dampkompressionsprocesser.
Destillation gennem udnyttelse af solens varme er den ældste metode til afsaltning af hav- eller brakvand: Vandet anbringes i et trug med sort bund og gennemsigtigt låg. Bunden opsuger solvarmen, hvorved ferskvandsindholdet fordamper og fortættes på låget, der køles af luften.
Destillation er den mest udbredte fremgangsmåde til afsaltning og benyttes også til fremstilling af ferskvand på skibe og boreplatforme. Et alternativ til destillation er frysning, hvorved rent vand frigøres som iskrystaller, der smeltes. Energiforbruget ved frysning er relativt lavt, men den tekniske gennemførelse af processen er kompliceret, og processen har ikke fået væsentlig anvendelse.
Omvendt osmose, som middel til afsaltning, er baseret på anvendelse af en membran, der tillader passage af vand, men ikke af salt (en semipermeabel membran). Hvis havvand under højt tryk bringes i kontakt med membranen, vil rent vand passere igennem. Omvendt osmose har i de senere år fundet voksende anvendelse, især til afsaltning af havvand med lavt saltindhold (brakvand). Afsaltning ved hjælp af elektrodialyse er baseret på membraner, der tillader passage af ioner. Salte i havvand er spaltet (dissocieret) i positive og negative ioner, som under påvirkning af et elektrisk felt vil passere gennem membranerne, hvorved havvandets saltindhold mindskes. Elektrodialyse har fundet betydelig anvendelse, især til afsaltning af brakvand.
Afsaltning yder et voksende bidrag til verdens ferskvandsforsyning. Men omkostningerne er betydelige, og ferskvand fra afsaltning er derfor væsentlig dyrere end ferskvand fra naturlige kilder.
Afsaltning af havvand: anvendes flere steder i verden til fremskaffelse af drikkevand, hvor de naturlige ferskvandskilder er utilstrækkelige. De fleste afsaltnings-anlæg virker ved destillation, sådanne findes bl.a. i Nederland, Kuwait, Venezuela og Cuba; men også jonbytning, omvendt osmose og bl.a. kemiske metoder benyttes, især dog i mindre anlæg.
.............................................................................................................