Agape [a'ga.pə] (græsk): kærligheden; i Ny Testamente Guds kærlighed til skabningen, næstekærlighed og menneskers kærlighed til Gud. I oldkirken fællesmåltider, der holdtes i forbindelse med den hellige nadver.
agape, det kristne kærlighedsbegreb, forskelligt fra eros. Det dækker ifølge NT en ofrende, selvhengivende kærlighed, som "ikke søger sit eget" (1.Kor. 13,5). Den svenske teolog Anders Nygren har kaldt agape grundmotivet i den kristne religion (Eros och Agape, bd. 1-2, 1930-36).
| Ordet agape er græsk og betyder 'broderkærlighed, aseksuel kærlighed'. |
Agape retter sig imod alle mennesker, også synderen og fjenden, og viser sig derved uafhængig af private forhold. Ifølge kristen tro er agape Guds frelsende kærlighed til mennesket; agape mellem mennesker — næstekærlighed — stræber efter at være som Guds kærlighed til mennesket.
I overført betydning er agape det kærlighedsmåltid, der i oldkirken blev spist i forbindelse med nadveren.
.............................................................................................................