Agnes: kvindenavn; formodentlig græsk med betydningen hellig eller kysk; men undertiden afledt af latin agnus: lam. Skt. Agnes (ca. 291-304) var en purung romersk jomfru, der nægtede at gifte sig med bypræfektens søn, fordi hun var »viet til Jesus«. Derefter anbragt i et bordel, men bevarede sin kyskhed; halshugget år 304. Helgen for kyske unge piger; helgendag 21. januar. Vises i kirkekunsten med et lam. Det særlige bånd, palliet, som bæres af katolske bisper, er vævet af uld fra lam, der hvert år på hendes helgendag indvies i Skt. Agnes-kirken i Rom.
Agnes, helgeninde, dræbt med sværd formodentlig i begyndelsen af 300-tallet Agnes er en af de mest berømte romerske martyrer, men der vides med vished kun lidt om hende. Hun var meget ung, måske blot 13 år, da hun døde.
Agnes afbildes sædvanligvis med et lam som symbol på kyskhed og som udtryk for det nære slægtskab mellem hendes navn og det latinske ord for lam agnus. Kirken Sant'Agnese fuori le Mura i Rom er opført over hendes grav.
Agnes, helgenindenavn (se Agnes (helgen)), i 2015 bar 3569 danskere dette navn (i 1985 var tallet 19.700). Agnes har været kendt i Danmark fra 1200-tallet, bl.a. som navn på Erik 4. Plovpennings yngste datter. Navnedag 21. januar. Af det græske personnavns genitivform dannedes i latin 'Agneta', som i formen Agnete blev almindelig i Danmark fra 1500-tallet
| Navnet Agnes kommer af græsk agnos 'kysk', forbindes tidligt med latin agnus 'lam'. |
.............................................................................................................