Symbolsk fremstilling af Kristus som Guds lam på Rouens byvåben.
1) navn på Kristus;
2) i katolsk messe fællesbøn eller -sang inden kommunionen.
Agnus Dei ['aʮnus 'de.i] (latin: Guds lam); et led i nadvergudstjenesten, anråbelsen af den lidende og forsonende Kristus, ud fra Johannes-evangeliet 1,29, hvor Døberen kalder Jesus for Guds lam. Sidste del af kyriale i den latinske messe. Tekstens ordlyd: Guds lam, som borttager verdens synder, forbarm dig over os, har været inspirationskilde til musikalske udtryksformer fra den gregorianske sang over de tidlige italienske komponister og Verdi, Bach, Mozart til Faure, Britten m.fl.
I kirkekunsten symboliserer agnus Dei Kristus. Vises oftest bærende en korsfane eller en korsstav og med en korset glorie om hovedet. Lammet kan undertiden være såret i brystet, hvorfra der drypper blod ned i en kalk, placeret under lammet. Er lammet omgivet af 12 lam eller får, repræsenterer disse apostlene. Voks amuletter med Agnus Dei velsignes og uddeles af paven.
agnus Dei, (latin 'Guds lam'), sindbillede på Kristus i skikkelse af et lam, jf. Joh. 1, 29 (se Kristussymboler). I afbildninger ses lammet ofte med glorie, holdende et kors eller en korsfane.
Agnus Dei, qui tollis peccata mundi, miserere nobis / dona nobis pacem (latin: 'Guds lam, du som borttager verdens synder, forbarm dig over os / giv os fred') indgår i den romersk-katolske messe som ordinariets sidste led umiddelbart inden nadvertjenesten og findes også i folkekirkens højmesse.
I den musikalske messe udgør Agnus Dei (med ovenstående tekst) femte og sidste led. En tekstvariant fandtes tidligere i requiem-messen.
.............................................................................................................