Agon [a'go'n] (græsk): væddekamp. I oldtidens Grækenland især væddekampe i idræt, med heste eller i digtning, til gudernes ære.
Om ordet Agon, oldgræsk ‘konkurrence’, ‘kappestrid på lige vilkår’.
Atletisk, musikalsk, poetisk eller dramatisk væddekamp i antikkens Grækenland og fra o. 60 e.Kr. i Rom; agon udgjorde tillige et hovedafsnit i græske komedier i form af en disput mellem to modstandere.
Agon:
1) Den kappestrid, som var udbredt i hele det offentlige liv i den antikke, græske bystat og senere i Rom. Det kunne være en kappestrid i retorik i de politiske fora og ved domstolene eller i atletik, hestevæddeløb, korsang, skuespilkunst og dramaopførelser ved de mange festivaler.
2) Et stilistisk begreb, som betegner den tilspidsede vekslen mellem argument og modargument i en dramatisk dialog. Fast bestanddel af handlingsforløbet i den ældre, attiske komedies første del. Findes også i tragedien, fx opgøret mellem Kreon og Haimon i Sofokles’ Antigone fra 441 fødtKr., hvor replikkerne er af præcis samme længde.
Bibliografi: Rehm, R Greek Tragic Theatre 1992.
.............................................................................................................