Air [æ.r] (fransk 'melodi', af græsk aer 'luft')
: luft; mine, udtryk,
: vise, melodi; kort lyrisk sang; sats i barokkens orkestersuite. Betegnede i 1600- og 1700-tallet såvel vise og arie som melodiøs sats i en cembalo- eller orkestersuite.
: fransk elektronisk duo, dannet i 1995 af Jean-Benoît Dunckel (f. 1969) og Nicolas Godin (f. 1969). Air slog igennem med albummet Moon Safari (1998), der hentede inspiration fra chanson, kompositionsmusik, house, disco, new wave, synthesizermusik og easy listening. Duoen anvendte bevidst forældede analoge synthesizere og trommemaskiner til at skabe deres afslappede, molstemte stemningsmusik, drømmende lydlandskaber og iørefaldende melodier. Efter gennembruddet udsendte Air Premieres Symptomes (1999), som bestod af ældre optagelser, indspillede soundtracket til filmen Virgin Suicides (2000) og studiealbummet 10.000 Hz. Legend (2001), der havde en mere rocket og progressiv lyd.
.............................................................................................................