Akacietræer er en karakteristisk vegetation på savanner.
akacie (A'cacia): slægt med ca. 1000 arter træer og buske i ærteblomstfamilien. Hører hjemme i troper og subtroper, de fleste i Afrika og Australien, og gror især i tørre egne. Australske arter har oftest højere kegleformede kroner end de afrikanske og kan danne skov. Blomsterne er samlet i aks eller hoveder og næsten altid lysende gule. Frugten er en affladet eller cylindrisk bælg, ofte med indsnøringer mellem frøene. Langt de fleste akacier er forsynet med sylespidse torne.
Akacie. Fløjteakacie (Acacia depranolobium) fra Tanzania. I de hule galler lever myrer.
Akacie er en meget stor planteslægt. Den er udbredt i de subtropiske og tropiske egne af Mellemamerika, Sydasien, Australien og Afrika. Bladene er som regel uligefinnede, men nogle arter klarer sig uden blade og har i stedet flade, grønne bladstilke, fyllodier. Blomsterne sidder ordnet i runde eller aflange hoveder.
akacie, Acacia, slægt af træer, buske og lianer i
mimose-underfamilien af ærteblomstfamilien. Der er ca. 1030 arter, overvejende
fra tropiske og subtropiske områder på den sydlige halvkugle. I Australien er
de en vigtig del af skov- og buskvegetationen, og på Afrikas savanner er
skærmakacier et fremtrædende element.
Ordet akacie kommer af latin acacia, af græsk akakia 'uden
skyld'. |
Slægten har små, radiært symmetriske blomster med mange
støvdragere. Bladene er normalt dobbeltfinnede, men kan hos visse australske
arter være reduceret til fyllodier; disse dannes under væksten ved at forstørre
bladstilken og noget af bladets midterakse. Dette mindsker fordampningen og
dermed vandtabet.
Visse australske arter, fx Acacia mearnsii og Acacia
dealbata, dyrkes bl.a. i Sydfrankrig og på Korsika for at udvinde
blomsterduftstoffer til parfumefremstilling; andre dyrkes for veddets skyld for
at udvinde gummi arabicum eller for at udvinde garvestoffer. Blomstrende grene
af Acacia dealbata importeres til Danmark under navnet mimoser.
Hos
nogle amerikanske akacier lever kolonier af myrer i hule torne, dannet af
stængelblade. Myrerne beskytter træet mod planteædere, fx insektlarver, og
"fodres" af træet med myrebrød, dvs. små proteinholdige legemer på
bladspidserne.
.............................................................................................................