Akademisk Orkester og Kor, dansk ensemble. Akademisk Orkester blev stiftet i 1899, og i 1935 dannedes Akademisk Kor. Der er således tale om et veletableret ensemble, hvor særligt koret har formået at føre traditionerne op i nutiden og udvikle sin egen fortolkning af musikken.
Akademisk Kor har en lang tradition for opførelse af større korværker, særligt oratorieværker og messer, som opføres sammen med Akademisk Orkester. Akademisk Orkester og Kor opfører hver jul Händels Messias i Københavns Domkirke, en tradition, der går tilbage til 1946.
Akademisk Kor var oprindelig et ensemble af studerende ved Københavns Universitet, men består i dag af ca. 50 sangere med forskellig baggrund. Nenia Zenana har været dirigent for kor og orkester siden sommeren 2000.
Se og hør videoklip: Akademisk Orkester og Kor HER
Akademisk Orkester og Kor: dansk amatørensemble, stiftet 1899; koret blev dog først oprettet 1935. Giver flere offentlige koncerter årlig, deriblandt oratorieopførelser.
.............................................................................................................