akrostikon [a'krostikon] (græsk akro- og stikhos 'linje'): digt, hvori linjernes begyndelses- eller slutbogstaver læst lodret danner selvstændige ord; på mode i 17. årh.
akrostikon, kunstleri, der består i, at alle verslinjer i et digt begynder med bogstaver, der læst lodret danner et ord eller et navn. Især anvendt i lejlighedsdigtning. Fx former Oehlenschläger de 14 linjer i en sonet til Caroline Amalia som akrostikon.
.............................................................................................................