Aktindsigt: ret til aktindsigt i forvaltningssager følger af lov om offentlighed i forvaltningen fra 1985. Enhver kan, også uden at være part, forlange at blive bekendt med dokumenter i forvaltningssager. Aktindsigt er dog begrænset således at myndighedernes interne arbejdsdokumenter, oplysninger om offentlige og private forretningsforhold, personforhold og straffesager ikke kan kræves udleveret.
I ansættelsessager indførtes fra 1987 adgang for enhver til at gøre sig bekendt med hvem der er ansøger. Parterne i en forvaltningssag har principielt fuld aktindsigt, internt arbejdsmateriale er dog undtaget.
Aktindsigt, retten til at gøre sig bekendt med dokumenter, som er indkommet til eller oprettet af statslige eller kommunale myndigheder. Reglerne om aktindsigt i dokumenter findes i Offentlighedsloven. Loven giver enhver, herunder pressen, adgang til at gøre sig bekendt med forvaltningens dokumenter ved gennemsyn af selve dokumenterne eller ved udlevering af fotokopi. Loven er dermed et vigtigt led i bestræbelserne på at sikre åbenhed omkring de offentlige myndigheders arbejde.
Retten til aktindsigt omfatter som udgangspunkt alle sager, dokumenter og oplysninger i den offentlige forvaltning. Væsentlige hensyn til andre borgeres privatliv, herunder økonomiske forhold, eller hensyn til erhvervsmæssige forhold, kan dog føre til, at aktindsigt helt eller delvis må nægtes. Det samme gælder bestemte hensyn til statslige eller kommunale interesser, fx hensynet til statens sikkerhed eller til det offentliges økonomiske interesser. En forudsætning for at få aktindsigt er, at den aktindsigtssøgende kan give de oplysninger, som er nødvendige for, at en myndighed kan identificere den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, og at den aktindsigtssøgende kan angive et tema.
Den, der fx som ansøger selv er part i en sag, har en videre adgang til aktindsigt efter Forvaltningslovens regler om partsaktindsigt. Disse regler giver den person, hvis forhold direkte berøres af forvaltningens afgørelse, adgang til at gøre sig bekendt med stort set alle oplysninger i sagen.
EU
Borgere i EU-landene har ret til at gøre sig bekendt med dokumenter, som findes hos EU's institutioner. Reglerne findes i en EU-forordning fra 2001 om aktindsigt i EU-Parlamentets, Ministerrådets og EU-Kommissionens dokumenter. Reglerne tilsigter bl.a. at give borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og gøre EU's forvaltning mere ansvarlig over for borgerne. Udgangspunktet er, at enhver unionsborger, herunder pressen, har ret til aktindsigt i både fysiske og elektroniske dokumenter i EU. Man kan søge om aktindsigt på ethvert af Unionens sprog, og man kan søge via e-mail.
Forordningen indeholder en række undtagelser til aktindsigt; fx kan EU's institutioner afslå ansøgning om aktindsigt i dokumenter, der vedrører offentlig sikkerhed, internationale forbindelser eller privatlivets fred. Desuden er EU's interne dokumenter for det meste ikke tilgængelige for offentligheden. Man skal som borger have svar inden 15 arbejdsdage på en ansøgning om aktindsigt. Hvis svaret er et helt eller delvist afslag, skal det indeholde en begrundelse.
.............................................................................................................