alba, (latin albus 'hvid'), en ankellang hvid messeskjorte med lange ærmer, som præsten bærer under gudstjenesten foran alteret. Anvendes sammen med et specielt bælte, cingulum. En alba bæres af katolske gejstlige over deres daglige tøj, når de udøver en liturgisk funktion, men kan også anvendes af lægfolk. Den er videreudviklet af oldkirkens hvide dåbskjortel; den hvide farve er et symbol på renhed.
.............................................................................................................