alderstid: meget gammel tid. En vis tilstand siges at have bestået i alderstid, når selv gamle folk på den pågældende egn ikke kan huske, at den har været anderledes, dvs. i almindelighed 40-50 år.
Alderstid, gammel, nu især juridisk betegnelse for en årrække på mindst 45-50 år. Alderstid er en særlig betingelse for, at der i nogle tilfælde kan vindes hævd. Der skal være gået så lang tid, at ingen nulevende har modsat erindring om rådighedsforholdene. At have rådet i alderstid er især en betingelse for, at der kan vindes hævd på servitutter, der ikke giver sig til kende gennem en særlig indretning (usynbar servitut), fx en ret til at passere en andens jord.
.............................................................................................................