Aleksandr 1. (1777-1825) var zar 1801-25; storfyrste af Finland fra 1809. Engelskvenlig; med i 3. koalition mod Napoleon, omsving 1807 i Tilsit til fred og forbund med Napoleon og aftale om Fastlandsspærringen. 1812 nyt omsving til kamp mod Napoleon, der besatte Moskva 1812, men besejredes af vinteren. På Wienerkongressen 1814-15 forgrundsfigur, især ved dannelsen af Den hellige Alliance; med i stormagtsforbundet under Metternichs ledelse, begge mod de liberale. Var oprindelig sympatisk indstillet over for liberalismen, gav indre reformer 1801-05, undlod 1809 at indlemme Finland og gav 1815 Polen en forfatning. Fra 1818 omslag.
Aleksandr 2. (1818-81), zar 1855-81, storfyrste af Finland, sluttede 1856 fred med Vestrnagterne og Tyrkiet i Paris efter Krimkrigen. Erobrede Kaukasien og V-Turkestan, anlagde Vladivostok, solgte Alaska til USA 1867. Indgik i Trekejserforbundet mod Frankrig 1872. Krig med Tyrkiet 1877 -78. Oprindelig reformivrig; censuren mildnedes, livegenskabet ophævedes 1861, folkevalgte landdage (semstvoer) oprettedes, domstolene forbedredes, og mildere kurs indførtes i Polen. Opstanden i Polen 1863 og nihilisternes virksomhed gjorde en ende på hans reformpolitik; men han indvilligede dog i rådgivende rigsdag. Myrdet 1881 af nihilister.
Aleksandr 3. (1845-94), zar 1881-94, storfyrste af Finland, var i modsætning til Østrig-Ungarn og' Tyskland på grund af af Balkan; sluttede forbund med Frankrig 1891. Modstander af reformpolitik; ønskede tvangsnationalisering af mindretal, tvangsomvendelse af ikke-græsk-ortodokse og krig mod nihilisterne. Panslavist. Gift med den danske prinsesse Dagmar.
.............................................................................................................