Alfred den Store (849-901): engelsk konge; regerede 871-899. Standsede 878 normannerne mod afståelse af Danelagen. Reorganiserede riget, sikrede det med fæstningsanlæg og skibsbygning, samlede lovene og støttede handel og landbrug. Historisk og geografisk forfatter; lod historikeren Beda og andre oversætte og oprettede hofskole.
Angelsaksisk konge, regent i Wessex fra 871. Standsede fremtrængende dansk vikinger, som han 878 overlod Danelagen. Genrejste landet, udbyggede dets forsvar og samlede dets love. Beskyttede kirken og fremmede kultur og videnskab.
Alfred den Store, 849-26.10.899, konge af Wessex fra 871. Alfred reddede England fra fuldstændigt at falde i vikingernes hænder og lagde grunden til landets samling. Han efterfulgte 871 sin far som konge af Wessex.
Samme år angreb vikingerne Wessex, og Alfred måtte tilkøbe sig fred med dem. I 878 besejrede han vikingerne ved Edington og tvang dem til fred og dåb. Derefter iværksatte han et omfattende program til landets genrejsning.
Alfred opførte, sandsynligvis efter karolingisk forbillede, en række borge og befæstede byer i Wessex, som blev et effektivt værn, da vikingeangrebene fornyedes i 892. Desuden gennemførte han en række administrative reformer og et stort lovgivningsarbejde.
Størst betydning fik hans åndelige reformarbejde. Den engelske kirke var i forfald, og vikingernes overfald ansås for en guddommelig straf herfor. Alfred hentede derfor en række lærde til Wessex og igangsatte en stor plan med oversættelse af værker, fx Gregor 1. den Stores Cura Pastoralis og Boëthius 'Consolationes. Også de verdslige embedsmænd tilskyndede han til at uddanne sig.
.............................................................................................................