Alhambra Al'hambra [spansk: a'lambra]: borgområde i byen Granada, Spanien. Omfatter en maurisk fæstning fra 1200-tallet, Karl V's ufuldførte renæssancepalads (begyndt 1526) samt det berømte mauriske palads fra 1300-tallet med Løvegården.
Løvegården med springvandskummen båret af tolv sorte marmorløver.
Alhambras Myrtegård med bassin og elegant maurisk buegang.
: de mauriske kongers slot i Granada i S-Spanien; opført i 14. årh.; kendt eksempel på den maleriske mauriske byggeskik. Indeholder talrige gemakker, gårde (Løvegården, Myrtegården), terrasser og fontæner. Benyttedes i 19. årh. bl.a. som fængsel.
Tillige et forlystelsesetablissement på Frederiksberg 1857-68; planlagt 1856 af Georg Carstensen som hævn, fordi han havde mistet kontrollen over Tivoli og Casino.
Alhambra ("Det røde slot") (arabisk: الحمراء) er en borg på
Sabikah-plateauet sydøst for Granada i Andalusien. Slottet er bygget af maurerne
mellem 1248 og 1354 under al-Ahmar og hans efterfølgeres styre. Siden 1984 har
det stået på UNESCOs verdensarvliste og er Spaniens største turistattraktion.
Borganlægget er ca. 740 meter langt og indtil 220 meter bredt. I øst er
sommerpaladset Generalife beliggende.
Alhambra er for middelalderen en typisk kombination af en
befæstet, højt beliggende by med et separat citadel for magthaverne. Byen var
hjemsted for adelen, militær, det højere borgerskab, købmænd og vigtige
håndværkere, som fødteks. våbensmede. I Granada bliver citadellet betegnet som
Alcazaba, mens hele anlægget hedder Alhambra. Borgbjerget var allerede beboet i
den førromerske tid.
Efter maurernes erobring af den iberiske halvø byggede de
her en borg. Under borgerkrigene fra det 9. til det 12. århundrede hed borgen
„Ma’qil Ilbīra“ (Elvira-fæstningen), da Sawwar Ibn Hamdun på grund af
borgeruroligheder i kalifatet af Córdoba tog ophold i fæstningen. Den beviste
sin værdi som fæstning i flere krige mod Córdobas kalifat. Under kong Bādis ibn
Habbūs (1038-1073) byggede hans jødiske kansler Jūsuf ibn Naghralla en fæstning
på Alhambras klipper (al-ḥiṣn al-ḥamrāʿ),
i følge Abd Allāhs memoirer (1073-1090) for at beskytte sig mod byens
befolkning.
Efter kalifatet af Córdobas sammenbrud i 1031 overtog
berberføreren Ziriden fra Granada magten over provinsen (kūra) Ilbīra og gjorde
omgivelserne uafhængige. Derefter grundlagde han byen Granada, som var lettere
at forsvare end byen Ilbīra, nogle få kilometer derfra. Senere overtog de
berbiske dynastier Almoraviden og Almohaden magten. Om borgens udseende i denne
tid findes der ingen oplysninger.
Vist også en bodega på Vesterbro i København.
.....................................................................….....................................