alkyl, [al'kyl]: alkylradikal med den almene formel CnH2n + 1; fremkommer og er bestandig i kort tid, når der fjernes et brintatom fra en alkan (kulbrinte), fx ved pyrolyse.
alkyl, i kemi del af en organisk forbindelse, afledt af en alkan ved fjernelse af et hydrogenatom, hvorved bruttosammensætningen bliver CnH2n+1.
| Ordet alkyl kommer af arabisk alk(ali) 'potasken' og -yl. |
Alkyler fungerer som byggeelementer til organiske forbindelser og er derfor oftest bundet til andre atomer. I sjældnere tilfælde kan alkyler eksistere som selvstændige forbindelser, som fx ioner eller frie radikaler. En simpel alkyl er methyl (CH3-), der fx kan være bundet til en hydroxylgruppe eller en aminogruppe, hvorved man får hhv. methanol eller methylamin.
.............................................................................................................