Allanit. Krystaller af allanit i pegmatit fra Snarum i Norge. Den sortglinsende farve og krystallernes rustfarvede rande skyldes, at mineralets krystalstruktur er blevet nedbrudt, fordi det indeholder de radioaktive grundstoffer uran og thorium. Denne tilstandsform kaldes metamikt. Nedbrydningen bevirker, at mineralet optager vand, og dets indhold af jern bliver oxideret. Dette resulterer i en forøgelse af mineralets rumfang, og udvidelsen trykker på den omgivende bjergart, der sprækker. Stykket er ca. 7 cm i tværmål.
allanit, orthit, [alla'nit]: thoriumholdigt mineral, udbredt bl.a. i Grønland, men uden betydning som radioaktivt mineral. Brunsort mineral, der hyppigt findes i granitpegmatitter, bl.a. på Bornholm. Det blev første gang fundet af Karl Ludwig Giesecke i 1806 på den sydligste del af Grønlands østkyst. Skibet, der skulle bringe hans indsamlinger til Danmark, blev pga. krig med England opbragt af engelske krigsskibe og solgt i Skotland. Samlingerne blev købt af Thomas Allan (1777-1833). I 1811 identificerede Thomas Thomson (1773-1852) det som et helt nyt mineral og opkaldte det efter Allan. Mineralet hører til epidotgruppen; det har hårdheden 5-61/2, massefylden 3,4-4,2 g/cm3 og krystalliserer monoklint. Den kemiske sammensætning er (Ce,Ca,Y)2(Al,Fe2+,Fe3+)3(SiO4 ) (Si2O7)O(OH). Allanit kan indeholde thorium (op til 5% ThO2) og er derfor radioaktivt. Dets krystalstruktur er ofte ødelagt af den radioaktive stråling; mineralet er da metamikt og ofte kraftigt omdannet, hvilket forklarer den varierende massefylde.
.............................................................................................................