altan [al'tan] (italiensk): aliensk altana, af latin altus 'høj'), en åben bygningsdel, fremspringende eller indbygget, hævet over jorden og forsynet med rækværk eller brystning. Fremspringende eller indbygget åben bygningsdel, platform forsynet med brystværn, af rækværk eller gelænder, på bygninger.
Altanen blev indført i danske etageboliger 1929 som alternativ løsning til brandredning; herved kunne man nøjes med kun én trappeadgang til boligen. Altanen har senere udviklet sig til udestuer, som har stor betydning for boligtrivselen.
Altangange som adgangsveje til boliger i etagebyggeri kan reducere antallet af trapper og elevatorer. De udformes ofte, så man kan opholde sig på dem, og får da en yderligere funktion som mødested for beboerne. Se også balkon og svalegang.
.............................................................................................................