Ambolt uden horn og med horn (bagest).
Ambolt
1) underlag af stål der anvendes ved smedning; metalbearbejdning med hammer, en stålklods, hvis vægt er mindst 25 gange hammerens. Grovsmedens ambolt vejer 300 kg, urmagerens 30 g.
2) biologisk: Desuden betegnelse for den ene af mellemørets tre knogler. en af de tre knogler i pattedyr-øret. Se også menneske.
Ambolt: kraftig blok, der tjener som underlag ved varmsmedning. I oldtid og middelalder var ambolten af beskeden størrelse. Den var af smedejern og forsynet med et eller flere spidse ben, der kunne slås ned i en egetræsstok. I sjældne tilfælde disponerede smeden over en jernmeteorit af passende form og størrelse, som det fx er dokumenteret fra Mexico (Coahuila-meteoritten på 114 kg) og Arizona (Tucson-meteoritterne på hhv. 287 kg og 635 kg). I vore dage fremstilles ambolten normalt af stålstøbegods. De svenske stålværker Söderfors og især Kohlswa har leveret i tusindvis af sådanne ambolte normalt med vægte på 80-100 kg.
Ambolten står på en amboltstok af træ. På dens plane bane finder den egentlige smedning sted. For enden af banen er der et rundt og et firkantet hul, hvori smeden kan placere hjælpeværktøj som stokjern, kehlstempel og undersænker for bl.a. formsmedning, hulslagning og afhugning. Omkring amboltens koniske horn kan arbejdsstykket bøjes. De større ambolte på maskindrevne hamre er i reglen massive og rektangulære, og hammeren er forsynet med en udskiftelig pen.
.............................................................................................................