ambulatorium [ambula'torium] (latin):
1: hospitalslokale for patienter, der får ambulant behandling, dvs. undersøgelses- og behandlingssted for ikke-indlagte patienter;
Ordet ambulatorium kommer af latin ambulatorius 'den omkringvandrende' og -ium, der betegner stedet for handlingen. Undersøgelses- og behandlingssted for patienter, som ikke er indlagt. Det er hyppigst knyttet til sygehuse. For at skabe mulighed for at behandle flest mulige patienter uden at øge antallet af senge er den gennemsnitlige liggetid nedsat støt gennem årene. Sengedage er bl.a. sparet, ved at patienter indkaldes til forundersøgelse i et ambulatorium, ligesom efterbehandling ofte kontrolleres her. Hvis hele behandlingsforløbet kan gennemføres, ved at patienten kun er hjemme om natten, kalder man et sådant ambulatorium et daghospitalsafsnit.
Hvis patienter uden lægehenvisning selv kan opsøge et ambulatorium, kaldes det et åbent ambulatorium, som fx offentlige klinikker til bekæmpelse af kønssygdomme. Sådanne åbne ambulatorier hed tidligere ofte poliklinikker. Mange ambulatorier er nu såkaldt lukkede ambulatorier, hvor man kun modtages efter lægehenvisning.
2: arkitektonisk: koromgang i en kirke.
.............................................................................................................