amen (hebraisk: det er sandt, det skal ske!): »det være således!«; religiøs bekræftelsesformel; formel som afslutter en bøn, velsignelse eller lovprisning. fra den jødiske gudstjeneste overtaget af næsten alle kristne liturgier. Ordet er gået fra mosaisk over i kristen og islamisk liturgi som bekræftelse af det sagte.
amen, i Gamle Testamente et kor-svar på en bøn eller bekendelse. I Nye Testamente optræder amen som fremmedord på samme måde, men derudover, foranstillet, i Jesus-ord med fremhævende betydning, dansk 'sandelig', i Joh. endda fordoblet. Fra Bibelen er amen gået over i kirkens liturgiske sprog.
.............................................................................................................