americium, ame'ricium: (efter America), grundstof nr. 95 med atomtegn Am. Det er et radioaktivt metal i grundstofgruppen actiniderne. Am dannes i kernereaktorer ved bestråling af plutonium (239Pu) med neutroner; herved dannes Pu-isotoper, som ved betahenfald omdannes til Am. Fra brugte brændselselementer udvindes 241Am.
Egenskaber| Nummer | 95 |
| Atomtegn | Am |
| Navn | americium |
| Relativ atommasse | 243,0614 (243Am) |
| Densitet | 13,67 g/cm3 (20 °C) |
| Smeltepunkt | 994 °C |
| Kogepunkt | 2607 °C |
| Opdagelse | 1944 (G.T. Seaborg o.a.) |
Metallet blev første gang fremstillet i 1951 ved reduktion af americium(III)fluorid, AmF3, med barium.
Americium benyttes som radioaktiv α-kilde. Grundstoffet fremstilledes første gang under 2. Verdenskrig (se også Manhattanprojektet) af Glenn T. Seaborg m.fl.
Radioaktivt grundstof. Kemisk betegnelse Am, atomnr. 95. Fremstillet 1. gang i USA 1946. Det angives, at isotopen Am 243 har en halveringstid på 7951 år. Et sølvhvidt, smedeligt metal med vægtfylde 11,7; hører til transuranerne. Findes ikke frit i naturen; det blev fremstillet 1944 ved en kerne-fysisk reaktion. Der er isoleret og undersøgt adskillige kemiske forbindelser af stoffet.
.............................................................................................................