ametyst, [ame'tyst] (græsk): violet varietet af kvarts; anvendes som smykkesten. Kommer fra bl.a. Brasilien og Sri Lanka. I oldtiden anvendt som amulet mod drukkenskab; ametyst betyder på græsk uberuset.
Ordet ametyst kommer af græsk amethystos 'som virker mod beruselse', af a- 'u-' og methyein 'være beruset af vin'.
ametyst, gennemsigtig lilla til rødviolet varietet af kvarts. Farven er ofte ujævnt fordelt. Ved opvarmning til 400-500 °C skifter ametyst farve, oftest til brungul, men undertiden fremkommer en grøn farve, se prasiolit. Ved opvarmning til over 575 °C bliver ametyst farveløs. Den brungule sælges ofte som citrin, undertiden som topas.
Ametyst forekommer i hulrum i lavabjergarter og i mange malmførende gange. De vigtigste produktionssteder er Brasilien, Uruguay og Zambia. Ametyst er en meget anvendt smykkesten, forhandles ofte som krystalhuler, geoder, og fremstilles også syntetisk.
I oldtidens Grækenland og Rom mente man, at ametyst virkede mod beruselse (heraf navnet), og man fremstillede fx drikkebægre og amuletter af dette mineral. Senere er det blevet tillagt talrige andre egenskaber.
Ametyst er navnet på en smykkesten af kvarts-gruppen. Den
har en hårdhed på 7, og en massefylde på 2,65.
Ametyster varierer i farve fra bleg violet til purpurfarvet
og kan endvidere være flerfarvet med klar eller gul kvarts. Som oftest er
spidsen af krystallen mørkest, og indad mod midten toner den ud i farveløs
kvarts.
De rødlige ametyster stammer først og fremmest fra Uralbjergene,
andre gode kilder til ametyster er Tyskland, Vestaustralien, Zambia og Namibia.
I Uruguay og Brasilien findes ametyster i hulninger i vulkanske bjergarter. Der
forekommer ametyster i en række af de amerikanske stater. Violette ametyster
findes i Canada, og der er mange krystalkældre med ametyster i Indien. De
bedste smykkeametyster kommer fra Sri Lanka.
Fysiske og optiske egenskaber
Ametyster skifter farve ved opvarmning, og sten fra
forskellige steder får ikke den samme farve. Nogle bliver brune, andre gule
eller grønne. Farveskiftene er uforudsigelige, og farven kan falme.
Ametyst er dikroitisk og viser farverne blå-lilla, og
rød-lilla. Det adskiller de varmebehandlede sten fra de ubehandlede sten, da
varmebehandlede sten ikke udviser dikroisme.
Kemisk sammensætning: SiO2, siliciumoxid
Formationer: Formes i pegmatit diger som hydrotermisk
krystaller. Kan forekomme i meget store krystaller
Usædvanlige egenskaber: Kvarts har den usædvanlige egenskab
af piezoelektriske effekt som når krystaller påvirkes af mekaniske kræfter,
reagerer ved at danne en elektrisk spænding der kan måles på krystallets
overflade. Derfor bruges krystallet i kvartsure og andre slags instrumenter.
Farver: Violet - lilla
Slidstyrke: Meget god. Ekstrem varme skal undgås da farven
kan blege hvis opvarmet til over 470 grader celsius.
Krystalsystem: Trigonal
RI: 1,544 - 1,553
Optiske egenskaber: Uniaksial positiv, U+
Absorptionsspektrum: Ingen som vil hjælpe i diagnosticering
Vægtfylde (SG): Gennemsnit 2,63 - 2,66
Specielle identificerende egenskaber og test: Meget svær at
adskille fra syntetisk ametyst. The Brazil Law twinning som tidligere blev
brugt som diagnosticering ved at betragte stenen under krydset polariserings
filter nedsænket i immersionscelle har vist sig at være utilstrækkeligt da
twinning er fundet i syntetiske ædelstene. Kan adskilles i RAMAN mikroskop.
Syntetisk: Ja meget udbredt i markedet.
Imitationer: Mange, inklusiv lilla scapolit.
ametyst, en kvartsart med forskellig farve, oftest klar lilla, brugt som smykkesten. Det græske ord “amethystos” betyder “ikke beruset”, og stenen blev i antikken brugt mod beruselse og som amulet. Den ansås for at symbolisere beskedenhed, fred og fromhed, og den blev båret af biskopper også pga. dens violette farve.
Se også amulet, smykker og farver.
.............................................................................................................