amfiteatret i Pompeji, som er det ældste kendte amfiteater, opført ca. 80 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.)
amfiteater [am'fiteater]: antik teaterform med bænkerækker bygget op om en cirkelrund eller ellipseformet scene (arena), fx Colosseum i Rom.
Ordet amfiteater kommer af græsk amfi- og theatron 'skueplads'.
et luftfoto af Colosseum i Rom.
Amfiteater. Colosseum i Rom blev opført 69-82 e.Kr. Det var en af romernes største arkitektoniske bedrifter og model for amfiteatre overalt i riget. Dets ydre skelet og indre struktur blev bygget af mægtige blokke af travertin, den øvrige del af tuf, cement og teglsten. Facaden var beklædt med marmor. Den 45,7 m høje bygnings ydermur er delt i fire etager, hvoraf de tre nederste danner arkader med doriske, ioniske og korintiske søjler; den øverste var prydet med talrige statuer. De indtil 50.000 tilskuere, som kom ind gennem 80 porte, sad på rækker af marmorsæder, arrangeret efter klasse. En bevægelig markise, betjent af søfolk, beskyttede dem mod sol og regn.
Colosseum (Det Flaviske Amfiteater) i Rom, oldtidens største; rekonstruktion (Museo di Roma).
amfiteater: cirkelrund eller oval bygning uden tag der omslutter en arena eller scene hvorfra tilskuerpladserne hæver sig trinvis.
Amfiteater i Pula, Kroatien. Teatret er fra 1. årh. e.Kr. og kunne rumme ca. 23.000 tilskuere. Omkring halvdelen af bænkeraderne mangler i dag, for her som så mange andre steder i det tidligere romerske imperium blev de store bygningsværker i senere århundreder brugt som stenbrud.
amfiteater, græsk amphitheatron, latin amphiteatrum, teater, oftest ellipseformet, hvor tilskuerne sidder hele vejen rundt om skuepladsen. I Romerriget begyndte man i det 1. årh. fødtKr. at opføre permanente bygninger til de populære dyre- og gladiatorkampe som afløsning for provisoriske træbygninger. Amfiteatrene blev normalt opført på flad jord. Tilskuerpladserne var bænke, der hævede sig trinvis udefter og blev båret af ofte komplicerede hvælvingskonstruktioner, udadtil afsluttet af en lodret mur. Scenen, der lå i midten, var ellipseformet som bygningen; den kaldtes arena (latin 'sand'), fordi den blev overstrøet med sand ved de kampe, der blev arrangeret. Under den fandtes rum, der dels tjente til opbevaring af materiel, dels indeholdt de nødvendige apparater til at sætte arenaen under vand til brug ved søslag (naumachiae). Arenaen afsluttedes rundt om af en mur, gennembrudt af portåbninger, som førte ned til gladiatorernes opholdsrum og de vilde dyrs bure.
Amfiteater. Ruinerne fra amfiteatret i El Djem i Tunesien, opført omk. 200 e.Kr. Næst efter Colosseum i Rom er det det største bevarede amfiteater fra antikken.
Det ældste bevarede amfiteater blev opført ca. 70 fødtKr. i Pompeji, nedgravet under jordniveau; det største er Det Flaviske Amfiteater, Colosseum i Rom, indviet år 80 e.Kr., med plads til ca. 50.000 tilskuere. Andre amfiteatre, hvoraf flere stadig anvendes til skuespil, tyrefægtning m.m., findes i Verona og Capua i Italien, samt i Tyskland (Trier), Frankrig (Arles, Nîmes og Orange), Spanien (Mérida), Kroatien (Pula) og Tunesien (El Djem, antikkens Thysdrus).
Amfiteater betegner i nyere tid ofte et teater, hvor tilskuerpladserne er trinvist opbygget i en større eller mindre bueform, ligesom i antikkens teatre. Denne teaterform er modsætningen til loge- eller balkonteatret med dets standsopdelte placering af publikum og evt. fremhævelse af fyrstens plads. Den amfiteatralske opbygning blev især fra 1800-tallet forbundet med mere demokratiske idealer og med idéer om teaterforestillingen som fælles oplevelse for hele folket. Sådanne tanker lå bag fx Richard Wagners festspilhus i Bayreuth fra 1876. Se også teaterbygning.
amfiteater ‘skueplads’ bygning med tilskuerpladser hele vejen rundt om skuepladsen, også kaldet arenaen; i romersk oldtid en oftest ellipseformet bygning. Typisk opførtes gladiatorkampe som på Colosseum i Rom (80 e.Kr.) og Arenaen i Verona (1. årh. e.Kr.), som i vor tid bruges til operaopførelser. A kunne undertiden sættes under vand, så der kunne opføres regulære søslag. Siden ofte anvendt om teater med buet trappeformet tilskuerareal som fx Teatro Olimpico (1584) i Vicenza, der søgte at genskabe antikkens teater, mens demokratiske tanker om teatret som et fællesrum lå bag den amfiteatralske opbygning af Wagners festspilhus i Bayreuth 1876. I nazityskland blev et antal A opført til de såkaldte Thingspiel, som skulle celebrere regimets myter. I Danmark findes A bl.a. på Bellahøj, Frilandsmuseet, Aarhus Universitet og i Hedeland ved Roskilde. I udendørsteatre betyder den ‘amfiteatralske’ opbygning, at spillet ikke er illuderende, men i langt højere grad fungerer som et samspil med publikum.
Bibliografi: Fischer-Lichte, E Theatre, Sacrifice, Ritual 2005; Nicoll, A The Development of the Theatre 1966.
.............................................................................................................