amtskommune

Amtskommune. 1 Frederiksberg Kommune og 2 Københavns Kommune virkede som både primærkommuner og amtskommuner og var ligesom amterne ansvarlige for driften af bl.a. sygehuse og gymnasier.

 

amtskommune: lokalt forvaltningsområde med selvstændigt styre af visse anliggender, såsom hospitalsvæsen, samfærdsel og tilsyn med primærkommunerne. Efter 1.4.1970 har Danmark, ud over Kbh.s og Frederiksberg kommuner, 14 amtskommuner. Amtskommuner ledes af et amtsråd. Denne info er fra 1990 og måske ikke opdateret. Nu afløst af 5 Regioner, som sikkert snart bliver nedlagt.

amtskommune, tidligere kommunetype, der befandt sig på niveauet mellem staten og de almindelige kommuner (primærkommunerne). Opgaverne er siden 1.1.2007 fordelt mellem kommune, region og stat.

Amtskommunerne – eller amterne, som de hyppigt blev kaldt – tog sig af de større lokale opgaver, som de almindelige kommuner gennemgående var for små til at løse.

Det drejede sig om sygehusvæsen, sygesikring, gymnasieskoler, specielle sociale opgaver, regionsplanlægning, natur- og miljøbeskyttelse, anlæg og vedligeholdelse af landeveje etc. Amtskommunernes nedlæggelse var en følge af det politiske forlig om Strukturreformen i 2004.

Københavns og Frederiksberg Kommuner stod uden for den amtskommunale inddeling. Den øvrige del af landet var indtil udgangen af 2006 opdelt i 13 amtskommuner samt den tidligere amtskommune Bornholms Regionskommune.

Den amtskommunale inddeling blev tilrettelagt ved kommunalreformen i 1970. Før den tid omfattede amtskommunerne kun landdistrikterne, mens byerne (købstæderne) selv løste alle opgaver. Undersøgelser, der gennemførtes forud for kommunalreformen, viste nødvendigheden af, at amtskommunerne skulle omfatte både by og land for at kunne løse de større opgaver rationelt og skabe et rimeligt befolkningsgrundlag for finansieringen.

Disse analyser påviste også nødvendigheden af at ændre de daværende amtsgrænser, fordi den befolknings- og erhvervsmæssige udvikling mange steder var foregået hen over de gamle grænseskel. Ved kommunalreformen blev 25 amtskommuner og 83 købstæder sammenlagt til 14 nye amtskommuner, hvis grænser i videst muligt omfang fulgte de geografiske, befolkningsmæssige og erhvervsmæssige skel.

Amtskommunerne tilstræbtes at rumme mindst 200.000 indbyggere, og det mål blev nået overalt, bortset fra på Bornholm.

Næsten halvdelen af amtskommunens udgifter gik til sygehuse, men også udgifterne til sygesikring, social- og sundhedsvæsen og undervisning udgik en væsentlig del.

Hovedparten af amtskommunernes indtægter kom fra indkomstskatter, som amtskommunen selv kunne udskrive, og fra amtskommunale udligningsordninger. Ejendomsskatterne, der var hovedindtægten for de gamle amtskommuner, bidrog med en mindre del af budgettet.

Amtskommunerne blev ledet og styret af et folkevalgt råd, amtsrådet, under ledelse af en amtsborgmester.

.............................................................................................................