anakoluti [anakolu'ti] (græsk) Ordet anakoluti er dannet af græsk a- og akoluthos 'følgerigtig': brist i en sætnings eller periodes formelle logiske opbygning; hyppig i dagligt talesprog, men også anvendt litterært som stilistisk virkemiddel, fx Grine og gøre nar, det kan De selv være; men skaffe en noget at spise, det kan man ikke få!
anakoluti, sætningsbrud, mangel på følgerigtig afslutning eller grammatisk sammenhæng i en sætning eller ytring. Ofte har den "forkerte" sætning en indre logik, hvilket ses i en sætning som han hører til en af mine bedste venner. Her blandes to udtryk sammen, han er en af mine bedste venner og han hører til mine bedste venner.
.............................................................................................................