Anaximander [Anaxi'mander], ca. 610-ca. 547 født Kr.: græsk naturfilosoffra Milet i Lilleasien.; repræsentant for jonisk naturfilosofi. Anaximander mente at alt i verden er opstået af en kvalitetsløs og ubegrænset materie: apeiron. Af dette urstof skabtes elementerne: jord, luft, ild og vand.
Anaximander var elev af Thales og den første, der beskrev sit filosofiske system i en bog; kun et enkelt citat er bevaret til nutiden, men hovedtrækkene af hans syn på verden og dens udvikling er kendt. Han udarbejdede også et verdenskort.
Verdens grundsubstans, arche, er en uafgrænset og udefinerbar masse, som Anaximander kalder apeiron. Apeiron er i evig bevægelse og guddommelig, og er det, hvoraf den sansede verdens modsætningspar er opstået: varm/kold, tør/fugtig m.fl. Tingene i den sansede verden opstår, ændrer sig og går til grunde som følge af modsætningernes evige kamp: "de lider straf og betaler erstatning til hinanden ifølge tidens forordning", dvs. at verden styres af en naturlov.
Vor verden blev udskilt af apeiron som en kugle af ild og luft og fik først efterhånden sin nuværende form, hvor jordkloden er som en ubevægelig søjletromle, placeret i centrum af guddommelige himmellegemer, som bevæger sig rundt i bestemte intervaller fra Jorden. Mennesket er resultat af en biologisk udvikling.
Anaximander anvendte analogier fra matematik og dagligliv, empiriske iagttagelser og abstrakte argumenter i sin forklaring af verdens opbygning og udvikling.
........................................................................................................................