Andespagten, ANDINA-pagten: økonomisk samarbejdsorganisation for landene i Andesregionen, dannet i 1969. Andespagten bestod af Bolivia, Chile (til 1977), Colombia, Ecuador, Peru og Venezuela (fra 1974). Dens formål var at fremme den økonomiske udvikling gennem etablering af fælles ydre toldsatser, indbyrdes frihandel, fælles industriprojekter og ens regler for udenlandske investeringer. På grund af politiske problemer blev de aftalte foranstaltninger ikke gennemført fuldt ud. Organisationen blev i 1996 videreført som Det Andinske Fællesskab med EU som forbillede.
.............................................................................................................