REPUBLICA POPULAR DE ANGOLA
Statsform: Socialistisk Folkerepublik
Areal: 1.246.700 km²
Indbyggertal: ca. 7 mill.
Befolkningstæthed: 5,6 pr. km²
Hovedstad: Luanda (600.000 indb.)
Sprog: Portugisisk; umbundo, quimbundo og andre bantu-sprog
Religion: Kristendom, animisme
Mønt: 1 kwanza = 100lwei
Angola: vestafrikansk stat mellem 4° og 18° sydlig bredde samt mellem 13° 30' og 24° østlig længde. Grænser mod S til Namibia, mod ø til Zambia og Zaire og mod N til Zaire; administrativt hører den lille enklave Cabinda under Angola.
Terræn: Bortset fra den ca. 160 km brede kystslette bjergrigt. Det 15001800 m høje Bie-plateau udgør landets centrale del og danner vandskel mellem de områder, der afvandes af Zaire-floden mod N og Zambezi-floden mod S. Mod NØ ligger det op til 1400 m høje Luanda-plateau; kun et mindre områdeaf Zaire-bækkenet ligger i Angola.
Klima. Angola ligger i det tropiske savannebælte, bortset fra den subtropiske overgangszone mod S. I forhold til beliggenheden er kystområdet køligt
og tørt på grund af af den kolde Benguelastrøm, og kystlandets nedbør er kun 27-50 cm årlig, mens de indre plateauer får 60-125 cm nedbør. Gennemsnitstemperaturen for hele året er ved kysten 23°C og inde i landet 18°C.
Befolkning. Den angolanske befolkning består af talrige etnisk og sprogligt forskellige grupper, bl.a. af ca. 100 bantustammer, opdelt i 9 stammegrupper, der ikke føler sig som noget samlet folk. Dette begunstigede dannelsen af de stammebevidste befrielsesorganisationer FLNA og UNITA og dermed borgerkrigen. Den største bantugruppe (36 %) er umbundo, der lever i kystområdets midte samt på plateauerne; næststørst er quimbundo (27 %) i Luanda-regionen; disse to stammers sprog er mest udbredt. Ved sydgrænsen lever ca. 6000 buskmænd og mod SØ nogle få pygmæer. Ved slutningen af det portugisiske regime boede der ca. 60.000 europæere; men efter borgerkrigens udbrud forlod ca. halvdelen landet. 1972 var endnu ca. 80% af befolkningen analfabeter, selv om skolevæsenet er blevet stærkt udbygget i de senere år; 1967-73 fordobledes antallet af såvel elever som af skoler og lærere. Luanda-universitetet har fem fakulteter, placeret i flere byer.
Angola
Angola. Kvinder på arbejde i en kaffeplantage på kystsletten nær Ambriz i det nordvestlige Angola.
en sukkerfabrik i Caxito
en dæmning over Cuanza-floden nær Cambambe.
Særprægede geologiske formationer, dannet ved erosion i en dal S for Luanda.
Landbrugets udvikling fremmes ved kunstvanding gennem kanaler.
et parti fra hovedstaden Luanda.
Erhverv. Landbruget er vigtigste erhverv; store dele af det er fortsat traditionelt. Kaffe og majs er langt de vigtigste afgrøder, fulgt af maniok, bomuld, jordnødder, batater og sukkerrør; på Bie-plateauet dyrkes citrusfrugter, ananas og bananer. Fiskeriet er afvoksende betydning, mens skovbruget kun er lidet udviklet. I løbet af 1970erne er industriens udvikling øget stærkt, hovedsagelig på grund af af bedre udnyttelse af de store vandkraftressourcer; større vandkraftværker ligger langs plateauernes rand samt ved grænsen mod Zaire. Angola er rig på mineraler, bl.a, guld, diamanter, jernmalm og kobber. På fastlandssoklen ud for Cabinda og i Luanda-regionen findes ret betydelige olieforekomster.
Historie. I middelalderen fandtes der i Angola et antal mellemstore, velordnede banturiger. De var kongedømmer, og hele landet fik navn efter slægten Ngola, der herskede omkring det nuværende Luanda, Da portugiserne nåede området 1482, betragtede og behandlede de kongen over bakongostammen i N-Angola som europæiske fyrsters ligemand. Det varede ikke ved. Ganske vist kunne indlandsstaterne helt op til vort århundrede bevare deres egen kultur og en vis velstand; men staterne nær kysten, hvor portugiserne anlagde handelsstationer, blev efterhånden affolket og ødelagt, fordi den eneste vare, de kunne give som betaling for eftertragtede europæiske goder, var slaver. I løbet af 350 år blev 3 mill, angolanere udskibet til Brasilien og andre amerikanske lande. Af dem, der blev tilbage, var størstedelen slaver hos den heleller halvportugisiske overklasse og forblev det faktisk længe efter slaveriets officielle afskaffelse. Et udviklingsarbejde kom først så småt i gang op i 20. århundrede. 1951 fik Angola status som en provins af Portugal, men styredes fortsat som en koloni. 1961 begyndte frihedskampen, der i kystområderne førtes af den socialistiske bevægelse MPLA, mod N og ø af de regionalt betonede organisationer FNLA og UNIT A, der fik støtte af folkefæller i henholdsvis Zarre og Zambia. Den kostbare og frugtesløse militærindsats i Angola var en af årsagerne til omvæltningen i Portugal 1974. Efter forhandlinger overlod det ny portugisiske styre i januar 1975 magten i Angola til en overgangsregering, bestående af alle tre befrielsesorganisationer. Kort efter kom disse i indbyrdes krig, og på den officielle uafhængighedsdag 11. november 1975 proklamerede de hver sin republik. på grund af af MPLAs nære samarbejde med Sovjetunionen støttedes FNLA og UNIT A ikke blot af nabolandene, men også af visse vestmagter og Kina. I efteråret 1975 kastede Sydafrika sig ind i kampen mod MPLA, men blev drevet ud ved en kraftig indsats af cubanske soldater og russiske våben. Derefter blev FNLA og UNIT A fortrængt til landets grænseområder, hvor de fortsat fører guerilla, om end stærkt indskrænket, siden Angola og Zaire 1978 enedes om at standse hjælpen til rebeller på begge sider af grænsen. Sydafrika foretager jævnlige indfald i Angola fra Namibia for at ramme SW APOs baser. I løbet af 1976 blev MPLA under ledelse af Agostinho Neto internationalt anerkendt som Angolas lovlige regering, og staten optoges i FN. De økonomiske problemer er store efter krigenes ødelæggelser og udvandringen af de ca. 400.000 portugisere, der var den administrativt og erhvervsmæssigt bærende klasse. Der føres en socialistisk politik med etpartisystem. Der var endnu i 1981 ca. 30.000 cubanske soldater i landet foruden mange tusinde østeuropæiske rådgivere. Efter Netos død 1979 blev J. E. dos Santos præsident.
Forfatning. MPLA er stats bærende parti; dets formand, der vælges af centralkomiteen, er statspræsident med betydelig magt. Nationalforsamlingen vælges af folket ud fra partiets kandidatliste.
Angola: An'gola: republik i SV-Afrika. Størstedelen af Angola består af store højsletter, 1000-2000 m o.h., dækket af tropisk savanne, som mod nord går over i regnskov, mod syd i busksteppe for helt mod Sø at blive til ørken (Kalahari).
• ØKONOMI OG ERHVERV. Størstedelen af landbruget bliver drevet som primitivt hakkebrug med henblik på selvforsyning. Salgsafgrøderne kaffe, sukker, bomuld og palmeolie bliver væsentligst dyrket på plantager nær Luandansk Plantagerne er blevet nationaliseret, ligesom alle øvrige udenlandske industrier i Angola. Landets mineralrigdomme regnes for at være blandt de største i Afrika. Vigtigst er olieproduktionen, men også brydning af diamanter og jernmalm har stor betydning, først og fremmest til eksport. Af andre endnu uudnyttede mineraler findes kobber, uran, guld og mangan. Store økonomiske midler blev i midten af 1980erne anvendt til det mil. forsvar samt til investeringer i landbruget, der skal gøre landet selvforsynende med fødevarer. Den fortsatte krigstilstand har medført betydelige transportvanskeligheder på de få vigtige jernbanestrækninger.
• HISTORIE OG POLITIK. (Historie før 1951: se "Afrika, historie.)-A blev oversøisk port. provins 1951, dog uden pol. indflydelse for den indfødte befolkning der indledte væbnet befrielseskamp 1961. Efter statsomvæltningen i Portugal 1974 dannedes overgangsregering med repræsentanter for befrielsesbevægelserne -MPLA, FNLA og ·UNITA, men 1975 udbrød borgerkrig mellem MPLA, støttet af cubanske tropper, og FNLA/UNITA, støttet materielt af Zaire og USA samt af sydafrikanske tropper og hvide lejesoldater. Krigen vandtes samme år af MPLA, men UNITA fortsatte guerillakampen i S-A. MPLA omdannedes 1977 til eneste tilladte politiske parti, der førte en moderat socialistisk pol. med nationaliseringer af visse nøgleindustrier. De store økonomiske problemer efter den veluddannede portugisiske elites flugt søgtes imødegået ved politisk tilnærmelse til Vesten, men båndene til USSR blev stadig tættere. I forbindelse med Namibias selvstændighed 1990 af taltes en tilbagetrækning af cubanske styrker fra Angola 1991 indgik MPLA-regeringen en fredsaftale med UNITA; frie valg skal afholdes senest 18 mdr. herefter.
.............................................................................................................